Læserbrev af Kurt A. Nissen, Landsgravvej 66, 4200 Slagelse tlf.23744821, Mail: kurt.nissen@outlook.dk, Medlem af Lungeforeningen Slagelse afd.
Det var ”kun lungebetændelse”
Blev indlagt via egen læge på Akutafdelingen 1. sal på Slagelse sygehus torsdag d. 16-9-2021 på grund af mistanke om Corona eller Lungebetændelse, min læge mente at det kunne være corona så jeg måtte ikke komme i klinikken.
Så jeg ringede til Falck som jeg plejer at bruge når jeg er syg, men efter en del snak frem og tilbage sagde de Nej tak til at køre med mig på grund af corona, så derfor måtte min lægesekretær skaffe kørsel via Regionen og advarede mig om at der snart kom en Covid-19 transport – Der kom en Flextrafik hvor chaufføren bar mundbind da han havde fået oplyst at jeg måske have Corona, det var den sikkerhed, han var flink og kørte godt, men så burde Falck jo også kunne køre, de er nok bedre til at passe på og holde vognen sprit ren. Det må regionen kunne gøre bedre også af hensyn til chaufførerne, eller de påtænker måske at sende den førerløsebus næste gang?
Men men efter rigtig god og grundig behandling blev jeg hjemsendt fredag kl. 12,00 ingen corona men lungebetændelse som jeg skal tage noget imod 3 gange om dagen, derefter blev jeg kørt hjem af min datter og det var meget sikkert og hyggeligt en andre kunne gøre det.
Jeg var faktisk lidt forskrækket for når man som jeg har KOL og er 74 år skal man helst ikke få corona (er vaccineret) ej heller Lungebetændelse, men hurtigt blev jeg installeret i eneværelse med tv og eget bad og toilet men i karantæne, jeg så mange personaler med mundbind og andet sikkerhedsudstyr – efter diverse stik og aftapninger samt snak med 2 dygtige læger som bogstaveligt talt lyttede til mig også mine lunger og der var noget forkert ved den ene, sidst på eftermiddagen kom en glad portør ind uden mundbind og sagde at jeg ikke have corona, svaret var lige kommet, så jeg bliv kørt til røntgen af lungerne, de skulle derefter tage nogle flere prøver og give mig drop direkte i åren, så de ville beholde mig natten over. Det blev en lang nat, hvor jeg tænker på hvor hurtigt sygehuspersonalet arbejdede, de gik ikke de småløb og smilte venligt hver gang de så at jeg kikkede på den, der var ventetid men tid havde jeg jo nok af og så vidt jeg kunne høre kom der nye patienter ind næsten hele tiden, men jeg fik da sovet og i løbet af natten blev der ret stille.
Næste morgen fredag blev jeg tjekket igen og igen og en flot sygeplejerske sagde jeg skulle ligge stille og trække vejret roligt af hensyn til målingerne, pludselig gik hun ud og kom hurtigt tilbage og med et dejligt smil sagde at det nok havde hjulpet hun var gået ud, for nu så tallene gode ud, måske har hun ret. Derefter gik jeg i bad, det var dejligt for jeg havde svedt en del i løbet af natten. Derefter kom der en svensk læge som talte dårligt dansk med han havde en god sygeplejerske til at oversætte, det fik vi mange gode grin ud af – jeg spurte om han ikke kunne skrive at jeg ikke måtte støvsuge derhjemme, det fattede han ikke noget af men sygeplejersken fik med tegn og fagter fortale hvad jeg mente, med et stort grin ”lovede” han at gøre det og efter frokost kunne jeg tage hjem efter en god oplevelse med en kedelig baggrund for lungebetændelsen er der, men fordi den blev behandlet så hurtigt var der ikke noget at se på røntgen så den forsvinder nok snart, infektionstallet var faldet fra 98 til 72 så også det er på vej væk. Lidt mærkeligt at være glad for at det er lungebetændelse, men det er trods alt bedre en Covid-19.
Nu sidder jeg trygt hjemme hos min kone som fik mig til at ringe til lægen, vore Carlo var rigtigt glad for at se mig igen – Livet er dejligt.
