Kalder alle casino- og filmelskere! I denne artikel kommer vi med filminspiration til dig, der elsker casinospil, men aldrig kan finde ud af hvilken film, du skal se, og som ikke er fan af verdens mest afslappende film. Vi har i stedet samlet fire af de bedste film om casino og spil på listen, som du bare ikke må gå glip af! Det kan være, at du allerede kender en eller flere af filmene i forvejen, men er det ikke tilfældet, kan vi kun anbefale dig at se dem!

Casino
Den ubetinget bedst casinofilm, der nogensinde er lavet, hedder slet og ret ”Casino”. Filmen har et væld af gode skuespillere med, ført an af Robert De Niro, Joe Peschi og Sharon Stone, og er instrueret af ingen ringere end mesterinstruktøren Martin Scorsese, der blandt andet er kendt for Shutter Island og Wolf of Wall Street. I Casino for Sam ”Ace” Rothstein (Robert Di Niro) til opgave at drive et casino for mafiaen, og det går også godt i starten – lige indtil det begynder at løbe af sporet for Sams aggressive kammerat Nicky Santoro (Joe Pesci)…

21
Er du vild med Blackjack? Så er det noget nær umuligt at komme uden om filmen ”21”, hvor hovedrollerne er besat af Kevin Spacey, Jim Sturgess og Kate Bossworth. Her ses førstnævnte i rollen som den snedige underviser Micky Rosa, der sammensætter et hold af intelligente studerende, som han lærer at tælle kort. I spidsen for holdet er naturtalentet Ben (Jim Sturgess), der tæller kort som ingen andre – i hvert fald så længe, han kan holde sig på god fod med Micky.

Rounders
Vi bliver ved kortspil, men i ”Rounders” er det ikke Blackjack, men derimod poker, der er i højsædet. Her kommer pokerspilleren Mike McDermott (Matt Damon) i uføre, da han taber alle sine penge i et spil poker mod Teddy KGB (John Malkovich), der har forbindelse til den russiske mafia. Mikes kammerat Worm (Edward Norton) kommer efterfølgende ud af fængslet, og overtaler Mike til at begynde at spille igen, og før han ved af det, sidder Mike igen overfor Teddy KGB i et altafgørende spil.

Casino Royale
Det er svært at komme udenom selveste James Bond, når vi taler casinofilm, og det gælder ikke mindst Casino Royale fra 2006, hvor James Bond (Daniel Craig) sidder til bords med superskurken Le Chiffre. Filmen byder ikke blot på nervepirrende pokerspil mellem de to, men også James Bonds første mission som 007 – med licens til at dræbe.

I ”Rounders” er det ikke Blackjack, men derimod poker, der er i højsædet. PR-foto.