På en ny digital platform kan du komme med ideer til nye tiltag, og lige nu handler det om, hvordan Slagelse Kommune bliver blandt Danmarks sundeste kommuner.
Sundhedstilstanden i Danmark er dalende. Vi er blevet mere inaktive, andelen af overvægtige stiger, og mentalt trives vi dårligere. Det skal vi gøre noget ved, og i Slagelse Kommune har man en ambition om at blive blandt Danmarks sundeste – både fysisk og mentalt.
De ser frem til dine input
De kan ikke indfri ambitionen om en sundere kommune uden dig. Derfor inviteres du til at komme med ideer til, hvordan man i Slagelse Kommune gør borgere og medarbejdere endnu sundere. Alle idéer er velkomne – store som små! Der er fx allerede blevet forslået flere udendørs træningsområder, fleksible muligheder for cykeludlån og pop-up vandre- og løbeture. Du kan komme med input frem til den 14. november.
’VoresViden’
Den nye platform hedder VoresViden, og en sundere kommune er blot det første emne, du kan komme med input til. Der kommer mange flere VoresViden-projekter, og de glæder sig til modtage dine ideer. Hvis du ikke har input til det aktuelle emne, kan du kigge med og måske blive inspireret af andres input.