Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2021/11/08 til 2021/11/16.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Spritbilister
Slagelse: Opfarende mand i tog
Flere passagerer i et tog på vej til Slagelse var fredag eftermiddag udsat for en noget ubehagelig oplevelse. Togføreren tilkaldte klokken 15.47 politiet, da en mandlig passager virkede meget opfarende, spyttede, slog ud efter folk og sparkede på dørene i toget. Han skulle desuden have ristet noget hashmix ombord på toget. På Slagelse station ventede politiet, og de fik hurtigt fat i manden, som var en 35-årig mand fra Aarhus. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og efter lov om euforiserende stoffer, da han havde hash på sig.
Mandag klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse om, at den 25-årig mand fra Slagelse i telefonen havde truet med at slå alle ihjel omkring sig. Politiet rykkede ud til den 25-åriges adresse, og her blev han anholdt og sigtet for trusler. Han blev undersøgt på sygehuset og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 2.03.
Hændelser
Slagelse: Opfarende mand i tog
Flere passagerer i et tog på vej til Slagelse var fredag eftermiddag udsat for en noget ubehagelig oplevelse. Togføreren tilkaldte klokken 15.47 politiet, da en mandlig passager virkede meget opfarende, spyttede, slog ud efter folk og sparkede på dørene i toget. Han skulle desuden have ristet noget hashmix ombord på toget. På Slagelse station ventede politiet, og de fik hurtigt fat i manden, som var en 35-årig mand fra Aarhus. Han blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og efter lov om euforiserende stoffer, da han havde hash på sig.
Slagelse: Banke, banke på
Netop som en 20-årig mand var ved at gøre klar til at ryge en joint i sin parkerede bil på Willemoesvej i Slagelse fredag klokken 21.45, bankede en politibetjent fra politiets operative forebyggelse på ruden. Situationen var lidt svær at forklare sig ud af, og den 20-årige blev sigtet efter lov om euforiserende stoffer, mens hans hash blev taget med til destruktion.
Slagelse: 20-årig med hash
I forbindelse med en almindelig patruljering kom en politipatrulje natten til lørdag over Rådhuspladsen i Slagelse, og her talte politibetjentene med nogle ungersvende. En 20-årig mand fra Ringstede havde en klump hash på 0,56 gram, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Korsør: Stjal kød i barnevogn
En opmærksom mand lagde i går klokken 19.29 mærke til, at to kvinder fyldte en barnevogn op med bl.a. kødpakker, da de handlede i et supermarked på Norvangen i Korsør. De betalte for et par småting, men gik så ud af forretningen uden at betale for varerne i barnevognen. Den årvågne mand kunne se, at der holdt en sort bil og ventede på kvinderne. Politiet blev tilkaldt, og manden fulgte efter bilen, mens han noterede sig registreringsnummeret og holdt kontakten med politiet. Derfor var det en smal sag for betjentene kort efter at finde frem til bilen med butikstyvene, som alle tre blev sigtet for butikstyveri. Det drejer sig om to kvinder på hhv. 31 og 33 år og en mand på 33 år – alle fra lokalområdet. De erkendte det hele og blev kørt retur til supermarkedet, hvor de betalte for de stjålne varer.
Slagelse: Fik bilen beslaglagt
Onsdag klokken 21.30 standsede politiet en 49-årig mand fra Slagelse, der kom kørende på Halsebyvej. Imidlertid havde den 49-årige ikke noget kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Da han flere gange tidligere var blevet sigtet for at køre bil uden kørekort, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet. De nummerplader, der sad på bilen, hørte til en helt anden bil, og derfor blev han også sigtet for uberettiget brug af nummerplader og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.
Slagelse: Anholdt efter trusler
Mandag klokken 16.50 fik politiet en anmeldelse om, at den 25-årig mand fra Slagelse i telefonen havde truet med at slå alle ihjel omkring sig. Politiet rykkede ud til den 25-åriges adresse, og her blev han anholdt og sigtet for trusler. Han blev undersøgt på sygehuset og afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 2.03.
Slagelse: Fandt ulovlige stoffer hos 20-årig
Politiet gennemførte mandag formiddag en ransagning hos en 20-årig mand, der bor i Slagelse. Det skete på baggrund af en anmeldelse om, at der skulle være ulovlige stoffer på stedet. Politibetjentene fandt fire hashplanter, 98,66 gram hash og 13 gram marihuana, og den 20-årige blev herefter sigtet for salg af ulovlige stoffer.
Slagelse: Stjal bukser og whisky
Politiet blev fredag klokken 15.06 kaldt til
Bilka i Slagelse, hvor personalet tilbageholdt en udenlandsk mand, der var gået gennem kasselinjen med forskellige varer, som han ikke have betalt for. Det var en 51-årig rumæner, der havde prøvet noget tøj i prøverummet, men havde beholdt det nye tøj på. Derefter havde han stoppet to flasker whisky ned i linningen, men efter betalingsmuligheden blev han standset af en medarbejder. Den 51-årige blev anholdt klokken 16.03 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt med tolk, inden han blev løsladt igen klokken 18.30. Han står nu til en bøde på 2.000 kroner for tyveriet.
Slagelse: Kørte i larmende bil
En 18-årig mand fra Slagelse gjorde fredag aften opmærksom på sig selv på Sdr. Stationsvej. En politipatrulje var på stedet, og ud for betjentene gassede den 18-årige sin bil voldsomt op og startede med hjulspin. Han blev kort efter standset af politiet og sigtet for generende kørsel, og hans bil bliver nu indkaldt til et kontrolsyn.
Slagelse: Utilfreds taxakunde med kniv
En taxachauffør tilkaldte fredag aften politiet. Det skete, efter at han havde haft en tur med en kunde i Slagelse, men undervejs blev kunden og chaufføren uenige om ruten. Derfor standsede chaufføren i Møntmestergade og bad kunden – en 50-årig mand fra Slagelse – om at forlade vognen. Det fik den 50-årige til at true chaufføren, og han understregede sit synspunkt ved at vise en springkniv. Kort efter fandt politiet frem til den 50-årige, der blev anholdt klokken 22.54 og sigtet for trusler. Han havde springkniven på sig, og derfor blev han også sigtet for overtrædelse af knivloven. Den anholdte blev afhørt på politistationen i Slagelse, inden han blev løsladt igen klokken 0.20.
Slagelse: Havde kokain
Politiet tjekkede lørdag klokken 1.24 to mænd, der stod på en p-plads i Langes Gård. Den ene viste sig at have en lille pose med 1,4 gram kokain, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Slagelse: Kokain i næsen gav to års forbud
En 17-årig mand fra Slagelse må ikke komme på et værtshus på Fisketorvet i Slagelse de næste to år, efter han kom ud beværtningens toilet med en “hvid næse”. Den unge mand og en 21-årig mand, som han havde været sammen med inde på toilettet blev begge sigtet for lov om euforiserende stoffer. Den 17-årige får forbuddet med at komme på det specifikke værtshus, fordi han havde to pølsemandsposer med kokain i lommen.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Hyllerupvej | Landejendom | Fredag klokken 15.30-16.25 | To hvide VW Caddy’er med registreringsnummer FA92180 og BZ69111 |
Slagelse | Strudsbergsvej | Hus | Lørdag klokken 18.00 – søndag klokken 13.10 | Smykker |
Slagelse | Krogvej | Hus | Mandag klokken 7.00-14.58 | Ikke gjort op om der er stjålet noget |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | Sdr. Stationsvej | Fredag klokken 20.45-22.00 | Ingen sager |
Slagelse | Bredahlsgade | Kl. 13.40 – 14.10 | 35 biler blev kontrolleret – alle kørte pænt. |
Slagelse | Korsørvej | Kl. 12.30 – 13.40 | 8 biler blev kontrolleret – alle havde deres ting i orden |
Korsør | Halsebyvej | Onsdag klokken 20.35-21.35 | 36 køretøjer blev standset og kontrolleret: En blev sigtet for kørslen uden førerret og fik bilen beslaglagt på grund af gentagelsesvirkning |
Slagelse | Schweizerpladsen | Fredag 17.00 | 1 sag |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Korsør | Tårnborgvej | Kl. 10.50 – 12.15 | 267 | 0 | 50 km/t | – | – |
Slagelse | Holbækvej | Kl. 6.52 – 8.30 | 303 | 16 | 50 km/t | 70 km/t | 1 klip |
Slagelse | Nykøbing Landevej | Kl. 8.50 – 10.40 | 200 | 6 | 80 km/t | 105 km/t | – |
Slagelse | Strudsbergsvej | Kl. 11.07 – 13.00 | 108 | – | 50 km/t | 66 km/t | – |
Dalmose | Vemmeløsevej | Fredag klokken 7.15-9.00 | 21 | 1 | 50 km/t | 61 km/t | – |
Korsør | Tårnborgvej | Lørdag klokken 13.35-15.00 | 342 | 2 | 50 km/t | 67 km/t | – |
Rude | Næstved Landevej | Kl. 7.12 – 13.05 | 512 | 10 | 60 km/t | 89 km/t | 3 klip |
Skælskør | Sorø Landevej, Eggeslevmagle | Tirsdag klokken 14.41-15.41 | 137 | 2 | 80 km/t | 94 km/t | – |
Slagelse | Bildsøvej, Kirke Stillinge | Tirsdag klokken 16.28-19.15 | 108 | 18 | 50 km/t | 77 km/t | – |
Slagelse | Skørpingevej | Tirsdag kokken 13.15-14.15 | 7 | – | – | – | – |
Korsør | Storebæltsbroerne | Lørdag 7.23-13.30 | 7834 | 172 | 110 | 165 | 1 klip 1 betinget frakendelse |
Slagelse | Skælskørvej | Søndag 10.05-13.20 | 512 | 4 | 50 | 73 | 5 klip |