I 2021 modtog AffaldPlus 2.845 ton pap på deres genbrugspladser. Pappet køres til en fabrik, hvor man vha. vand opløser fibrene i pappet til en slags grød, som der fremstilles nyt pap af.
Din beholder derhjemme, med rummet til pap og papir, er kun til mindre stykker pap og karton, altså op til A4-størrelse. Det er fx toiletrullerøret, æggebakken, æsken fra tandpastatuben osv. Sørg for at trykke det godt fladt.
Hvis du har stort pap, skal det køres på genbrugspladsen.
Pap til genanvendelse må ikke være overklistret med indpakningstape. Husk også at tømme papemballagen helt for eksempelvis flamingo, små poser, strips m.m.