Læserbrev af:
Kurt A. Nissen 75 år og folkepensionist
Landsgravvej 66, 4200 Slagelse
Jeg er stolt over at være født som dansker, det er jeg mine forældre dybt taknemmelige for, kunne også være så uheldig at være født i Syrien og måtte flygte som voksen til Danmark da diktatoren i mit fædreland ikke tåle kritik og ville straffe min familie, for at overleve måtte nogle flygte herunder Sami Al-Dyab med familie for 7 år siden og de endte i mit dejlige demokratiske og frie land Danmark.
Nu er jeg ikke så stolt mere, for et flertal i Folketinget tillader den socialdemokratiske regering jagte flygtninge, de vil have at Sami skal hjemsendes til diktatoren i Syrien.
Sami har i 6 år arbejdet for Danfoss og har hus i Aabenraa – de er en del af samfundet, børnene er godt i gang med uddannelse men nu har Flygtningenævnet nægtet at fornyelse af opholdstilladelsen, de skal derfor tage ophold i et flygtningecenter/hjemsendelsescenter og dermed forsørges af det Danske samfund måske i flere år indtil nogle mener det er sikkert i en del af Syrien for familien, det bliver ALDRIG sikkert så længe diktatoren hersker i hele Syrien – Det Danske samfund bliver skyldig i henrettelser hvis de hjemsendes.
Sami og familien vil gerne bo og arbejde i Danmark og Danmark mangler arbejdskraft – Folketinget lader Regeringen gå over åen efter vand – hvorfor hente udenlands arbejdskraft når vi i Danmark har flere flygtninge som gerne vil arbejde og Sami har bevist på Danfoss at han både kan og vil.
Den ansvarlige eller uansvarlige minister er Mattias Tesfaye har travlt med at vaske og spritte hænderne af, han vil ikke gå ind i enkeltsager og han stoler sine trofaste ansatte, ministeren burde øjeblikkeligt få ændret loven så hans ansatte kunne handle ud fra almindelig sund fornuft og moral, vi kalder os et kristent land, men undlader at handle som et kristent land med næstekærlighed og moralsk anstændighed.
Jeg er stadigvæk stolt over at være Dansker, stolt over at jeg må skrive denne kritiske skrivelse, men flov over at flertallet af politikere i folketinget nok slet ikke vil læse den til ende men i stedet for bruge tid på deres egen behagelighed.