Finn Møller som driver kunstgalleriet MØLLER i mejeriet er klar med nyt i påskeudstillingen, fra Kibæk har han hentet blomstermaleren Anita Krøjgaard, til at udstille i det hvide kølerum.
Anita maler de skønneste malerier i dejlige farver og man bliver nærmest trukket ind i et blomsterunivers, hvor drømmene får frit løb. Motiverne strækker sig fra en farvestrålende buket i en vase, inspireret af klassiske motiver, men udført med moderne malerstrøg og nutidige farve – til en blomstereng hvor tilskueren bliver draget ind mellem de farvestrålende blomsterstande og hvor drømmen om forår og sommer kommer til live – og endelig hendes skønne, nærmest uendelig dybe motiver hvor træernes blomster går i harmoni med blomsterbedets blomsterflor og man kan kigge ind i uendeligheden.

MØLLER i mejeriet – kunstgalleri har åbent alle påskens helligdage og med 45 kunstnere er der mange flotte kunstværker, ikke kun malerier men også keramik, glaskunst og litografier. Her er gratis adgang og Møller byder også på en kop kaffe

Finn Møller – MØLLER i mejeriet – Kunstgalleri
Støvlebækvej 1a, Kirke Stillinge, 4200 Slagelse
Tlf 29439147
www.kunstmejeriet.dk 

Pressefoto