Ole Eklund er en forfatter med humor og hans romaner og klummer er præget af høj fart, samfundskritik og med et alternativt sprogbrug.

Autodidakt forfatter

Ole Eklund er født i 1937 og er en af vores lokale forfattere og har indtil videre udgivet fem bøger på Kahrius Forlag:

”Rygeost og Røgtobak” er en farce med glimt i øjet omhandlende en forhenværende admiral og selvvalgt formand for den lokale Rygerforening. Han møder sin rival, Fru Mølbak, som er formand for den nystiftede Antirygerforening, og herfra udvikler historien sig.

”Når ædle mænd og dominerende kvinder mødes” tager os med på en forunderlig rejse ud i det danske land, hvor der foregår meget mere blandt færdselssyndere, svinebaroner, cykelentusiaster, havarerede gyllespredere end politirapporten refererer.

”Kunstkritikere og Festoriginaler” er en yderst fornøjelig beretning om den midaldrende kunstkritiker Olfert Petersen og hans omgangskreds af festoriginaler.
”Muntre Klummer” er en samling af små historier fra oppositionel trodsighed til gnavpotteagtig retorik og dagsaktuelt stof. Klummerne er en saltvandsindsprøjtning, der bringer humøret i top

Hovedelementet i alle fire bøger er humoren, hvor Ole Eklund balancerer mellem generel overdrivelse til løssluppen frækhed.

Der vil de for de fleste læsere være en genkendelsesglæde af de typer mennesker man møder, – lige fra rødstrømper, svindlere, veganere, politikere, katteelskere, selvoptaget toastmastere, kvinder fra Told og Skat til ældre mænd der kæmper for deres rettigheder.

En eminent tegner

Den sidst udgivet bog i 2021 ”Ole Eklunds figurlige billedgalleri” er en bog af en helt anden karakter. Ole var en eminent tegner og i bogen præsenteres et udvalg af hans mange tegninger, en

fantasiverden der er ladet med gåder og mystik.

Musiker

Ole Eklund kendes af mange af den ældre generation, som ham musikeren der, siden 1960-erne og indtil sin pensionsalder, spillede som suppe-steg-is musiker. Herefter udfoldede han sig kreativt på anden vis – ved tegning og skrivning. Det blev til en håndfuld bøger og mindst 40-50 tegninger, hvoraf de fleste er i familiens eje og ikke til salg.

Hos MØLLER i Mejeriet i Kirke Stillinge kan man købe hans bøger samt et lille udvalg af hans tegninger produceret som postkort.

Ole Eklund døde efter kort tids sygdom i september 2021, men dermed er hans historier endnu ikke slukket. Hvis man ikke kan få nok af hans farverige fortællinger, findes der et par endnu ikke udgivet bøger, som er selvbiografiske bøger med et strejf af sandhed – hvor det er op til læseren selv at afgøre, hvori sandheden ligger. Bøgerne vil i den nærmeste fremtid blive redigeret og trykt på Kahrius Forlag.

Møller i Mejeriet har åbent torsdag – søndag samt helligdage.

Pressefoto