I samarbejde med Slagelse Arkiverne og Slagelse Museum, inviterer Slagelse Biblioteker og Borgerservice til Historie Café. Det sker d. 31. maj 2022.
Når vi bevæger os rundt i Slagelses gader til hverdag, tænker vi sjældent over risikoen for hævnmord, sabotageaktioner og for at blive angivet. Under besættelsen var disse ting hverdagskost og en del af Slagelseborgernes virkelighed.
Bliv klogere på hvad der motiverede de almindelige mennesker, der befolkede denne ualmindelige hverdag under besættelsen, hvad enten det var borgmester, modstandsmand eller helt almindelige borgere.
Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.