Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2022/05/27 til 2022/06/07.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Spritbilister
I går formiddags blev en ældre mand fundet død på en sti ved Espevej nær Boeslunde. Han blev forholdsvis hurtigt identificeret, og de pårørende er underrettet. Politiet foretog en stor del af dagen i går kriminaltekniske undersøgelser i området, for at udelukke at der ikke lå en kriminel handling bag dødsfaldet.

Hændelser

Slagelse: På nat-tur med kokain og hash
I forbindelse med en almindelig patruljering klokken 2.00 natten til lørdag i Slagelse i området bag klosteret traf politiet en 19-årig mand fra byen. Han havde både kokain og hash på sig, og derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Slagelse: Mand fik hjælp med tøj
Efter en anmeldelse om, at der befandt sig en mand, som havde taget ophold på et handicaptoilet ved en rasteplads på Vestmotorvejen ved Slagelse, tog en politipatrulje ud for at undersøge sagen. Her traf de en noget sølle udseende udenlandsk mand, der kun var iført snavsede og iturevne pjalter. Manden ønskede umiddelbart ikke hjælp, men betjentene fik foranstaltet, at manden fik noget ordentligt (genbrugs-) tøj, som de fik ham til at tage på, mens de forklarede ham, at han ikke kunne bo på toilettet, og at der findes andre muligheder for at få tag over hovedet. Manden virkede glad for hjælpen.

Slagelse: Kørte galt uden førerret – men med hash
Mandag aften kørte en 27-årig mand fra Slagelse galt, da han kom kørende på sin motorcykel ad Albert Ibsensvej i byen. Da han kørte over nogle brosten, satte styret sig tilsyneladende fast, så han mistede herredømmet over motorcyklen og faldt forover. Han havde ikke styrthjelm på, og blev kørt på sygehuset for behandling af sine skader. Det viste sig efterfølgende, at han ikke havde førerret, og at motorcyklen hverken var registreret eller forsikret. Alt det blev han sigtet for. Desuden fandt politiet i et hulrum på motorcyklen noget hash, og derfor blev han også sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

Slagelse: Truende mand havde hash
Torsdag klokken 8.26 fik politiet en anmeldelse om, at der tilsyneladende gik en mand på Holbækvej og truede andre forbipasserende med en stor kniv. Flere politipatruljer kørte til stedet, og her mødte politibetjentene en 27-årig mand, som imidlertid var ganske ubevæbnet, men dog noget ude af balance. Han havde 5,3 gram hash på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 27-årige blev kørt til et tjek på sygehuset.

Boeslunde: Fandt ældre mand
I går formiddags blev en ældre mand fundet død på en sti ved Espevej nær Boeslunde. Han blev forholdsvis hurtigt identificeret, og de pårørende er underrettet. Politiet foretog en stor del af dagen i går kriminaltekniske undersøgelser i området, for at udelukke at der ikke lå en kriminel handling bag dødsfaldet.

Slagelse: 27-årig råbte op i supermarked
Lørdag eftermiddag kom en mand ind i et supermarked på Skovvejen i Slagelse. Han standsede op i vindfanget til butikken, hvor han råbte “det er et røveri – tilkald politiet”. Det gjorde personalet så, og kort efter var en patrulje på stedet. Manden havde ikke gjort andet end at vente i vindfanget, og det viste sig da også, at han nok bare havde brug for hjælp. Han blev anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, og taget med på politistationen, hvor han blev afhørt. Det var en 27-årig mand fra Nørre-Asmindrup.

Slagelse: Butikstyv med dentalhygiejnisk interesse
Politiet blev lørdag klokken 15.09 kaldt til Vestsjællandscenteret i Slagelse, hvor personalet fra en forretning sammen med en politibetjent tilbageholdt en mand, der havde stjålet forskellige varer. Politibetjenten, der i sin fritid var ude at handle, havde bemærket en anden kunde, der havde taget nogle varer og lagt dem i en pose, hvorefter han gik gennem kasselinjen uden at betale for varerne. Det var en 35-årig udenlandsk mand, og det viste sig, han havde stjålet 67 tandbørstehoveder til en eltandbørste og seks deodoranter. Den 35-årige blev anholdt klokken 15.10 og taget med til politistationen i Slagelse, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 17.53. Den 35-årige fik en bøde på 5.000 kroner for tyveriet.

Slagelse: 32-årig anholdt efter overfald
En 25-årig mand fra Slagelse henvendte sig søndag morgen på politistationen i Slagelse for at anmelde, at han var blevet overfaldet tidligere på natten. Overfaldet var sket ved Parkvej, hvor den 25-årige havde fået adskillige knytnæveslag i ansigtet, og der var blevet taget kvælertag på ham. Politiets efterforskning førte søndag aften frem til, at en 32-årig mand fra Slagelse blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Han skal nu afhøres nærmere på politistationen i Slagelse.

Slagelse: Brand i hæk
Sent søndag eftermiddag havde en haveejer på Kirkerupvej i Sørbymagle gang i sin ukrudtsbrænder. Desværre lidt for meget gang, for kombinationen af varme og tørke gjorde, at der udbrød brand i en hæk. Ilden blev hurtigt slukket, men haveejeren – en 51-årig mand – blev sigtet for overtrædelse af beredskabsloven. På beredskabsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om den korrekte brug af ukrudtsbrændere.

Foto: ABW

 

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Tårnborgvej Mandag kl. 14 – 19.05 Kontanter, smykker, ure, bærbar pc, playstation.  
Slagelse Vinkelvej Fredag – søndag Ukendt  

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Tårnborgvej Mandag klokken 7.21-9.15 90
Slagelse Sdr. Ringgade Fredag klokken 6.36-9.30 763
Slagelse Slagelse Landevej Mandag klokken 13.01-16.00 1401 11 80 km/t 99 km/t
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 8.07-11.30 634 8 50 km/t 88 km/t
Korsør Tårnborgvej Tirsdag klokken 13.22-15.00 474
Slagelse Ndr. Ringgade Tirsdag klokken 12.10-12.45
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 11.54-13.15 419
Slagelse Sjællandsvej Tirsdag klokken 7.00-7.40 3
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 7.23 – 9.00 466 0
Korsør Tårnborgvej Fredag 19.14-20.45 224 0 50    
Korsør Storebæltsbroerne Fredag 21.08-02.00 154 30 110 157 1 klip
Korsør Tårnborgvej Lørdag 18.24-19.45 164 0 50    
Korsør Tårnborgvej Søndag 13.35-15.09 326 1 50 63  
Korsør Tårnborgvej Onsdag klokken 13.35-15.51 687
Korsør Tårnborgvej Torsdag klokken 13.40-15.06 307
Foto: ABW