I anledning af 50-året for dansk medlemskab af EU er der den 21. november debatmøde i Slagelse med kritisk fokus på lobbyismen i EU.
To skarpe indledere sætter lup på, hvad der sker med demokratiet, når EU’s lovgivning bliver til med tusindvis af lobbyister myldrende rundt i kontorerne i Bruxelles. Det handler om de store kapitalinteressers indflydelse på den politiske udvikling i EU og på danske forhold:
Kenneth Haar, forfatter og analytiker hos Corporate Europe Observatory er ekspert i lobbyisme. Han beretter med udgangspunkt i sin bog ”Kapitalens Europa” (2022).
Rasmus Nørlund, sekretariatsleder hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO), fortæller om danskernes forhold til EU i et historisk perspektiv, herunder lobbyismens betydning for tilliden til EU-systemet.
Folkebevægelsen mod EU har taget initiativ til mødet, som er støttet af midler fra Europanævnet. Arrangementet er gratis og alle er velkomne.
Tid og sted: Mandag d. 21. november 2022 kl. 19:00 – 21:00 Biblioteket i Slagelse, Stenstuegade 3.
Folkebevægelsen mod EU Vestsjælland