1920erne var eksperimenternes og selviscenesættelsens tid på den danske kunstscene. Modernismens stod i fuldt flor og under påvirkning fra den parisiske kunstscene var kunstnerne optaget af kunstens virkemidler: former, farver, toner og af den moderne verdens livserfaringer. Det sker d. 12. januar 2023 på Skælskør Bibliotek.
I foredraget fortæller kunsthistoriker og Ph.d. Karen Westphal Eriksen om det danske kulturliv med fokus på billedkunsten.
Vi skal høre om ”De Fire”, som udstillede sammen: Vilhelm Lundstrøm, Svend Johansen, Karl Larsen og Axel Salto. Om de kvindelige kunstneres udfordringer og fantastiske værker: Astrid Holm og hendes kollegaer.
Der bliver også et kort udblik til 1920ernes afsæt i århundredeskiftets modernitet og første verdenskrig. Såvel som til nogle af mellemkrigstidens avant-garder: dadaismen og surrealismen.
Billetter: 30 kroner og 20 kroner for medlemmer af Biblioteksklubben.