Slagelse Idræts Råds årsmøde blev afholdt på Gerlev idrætshøjskole og dirigent advokat Jacob Engell Weber konstaterede, at der var 38 stemmeberettigede fra de fremmødte idrætsforeninger.
Fokus på sundhed og bevægelse
Idræt og bevægelse for alle aldre og niveauer er et vigtigt omdrejningspunkt for at få flere i kommunen gjort mere fysisk aktive. Vi ved også fra undersøgelser, at jo bedre fysisk form jo lettere er det også at koncentrere sig uanset om det gælder lærings- eller arbejdsmiljøer.
Vi vil derfor være med til at understøtte, at børn og unge oplever bevægelsesglæde i daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser, som fundament for fysisk, psykisk og social udvikling.
Det gælder tillige for seniorerne, som der bliver flere af – her vil vi også understøtte fokus på bevægelse i vores kommune pointerede Jørn C. Nielsen
Nye bestyrelsesmedlemmer
Der var nyvalg til Andreas Schou, Korsør Atletik & Motion, som afløste Nicklas Larsen Frederiksen.
Andreas sidder i Folkeoplysningsudvalget i kommunen og er bl.a. ungdomstræner i Korsør Atletik & Motion. Derudover takkede Gunnar Uth, Hashøj IF af efter at have været en del af SIR siden etableringen i 2006.
Som afløser blev Katarina Vestbjerg, Svøm Slagelse Korsør, der bl.a. tidligere har været næstformand i SSK. Der var genvalg til Gitte Gjedsted, Ove Sandholdt og Jørn C. Nielsen, hvor den samlede bestyrelse udgør 9 medlemmer, som er spredt geografisk i kommunen 5 nye idrætsambassadører
Signe Skelvig – svømmer – Svøm Slagelse Korsør
Signe er 14 år og går i skole i 7. klasse på Dyhrs skole i Slagelse
I juni opnåede hun sit hidtil bedste resultat ved Danmarksmesterskaberne på Langbane – En bronzemedalje og en flot personlig rekord på 1.10.79. Og for nyligt blev hun dobbelt dansk mester for årgangssvømmere 2009 i både 50 og 200 m rygsvømning på kortbane, samt sølv i 100 m ryg.
Oluva Rasmussen – håndboldspiller – Slagelse Håndbold klub
Oluva går i 3 g på Slagelse Gymnasium.
Oluva har spillet håndbold i Slagelse HK siden hun var 6 år.
Oluva er i denne sæson som U19-spiller kommet med op på klubbens bedste seniorhold i 3. division, og her har hun straks fået en central rolle både i forsvaret og som farlig målskytte i angrebet. Og de seneste divisionskampe har hun nærmest været afgørende med sine mål.
Laura Albrecht Nielsen – vægtløfter – AK Atlas
Laura startede med at dyrke crossfit i 3. klasse, og i starten af 2020 begyndte hun at dyrke vægtløftning som sin egentlige sport. Laura har pendlet mange gange til Slagelse for at få sparring og træning og fik så meget lyst til at fortsætte udviklingen, at hun ved skolestart 2022 startede på Slagelse Gymnasium og flyttede ind på sportscollege.
Laura blev i 2022 nordisk U17-mester og satte nordisk U17- rekord med hele 72 kg i disciplinøvelsen Træk.
Laura underviser tillige på klubbens ungdomshold for aldersrelateret træning
Viktor M. Oldenburg – volleyballspiller – VK Vestsjælland
Viktor er 15 år og går på Nymarksskolen i eliteklassen.
Viktor har i denne sæson, sin unge alder til trods, også formået at debutere på klubbens ligahold.
I foråret 2022 deltog Viktor ved danmarksmesterskabet for HU 15 hold sammen med sit hold. Holdet kom i finalen men tabte efter en spændende kamp og hjemtog derfor sølvmedaljerne.
Viktor klarede sig imidlertid så godt at han blev valgt som mest værdifulde spiller ved mesterskabet (MVP) og kom derfor også på dream team-holdet.
Udover at vise sit spillemæssige talent på mange områder, er Viktor også aktiv i klubarbejdet, som bl.a. dommer.
Josephine Rehl – vægtløfter – AK Atlas
Josephine er 22 år og lyttede i Februar 2022 til Slagelse og går på Syd Dansk Univeritet, hvor hun uddanner dig til Ingeniør.
Ved de danske senior mesterskaber maj 2022 opnåede hun en samlet 10 plads. Ved XL cup 3 december 2022 klarede Josephine en total på 164 kg fordelt på 69 kg i Træk og 95 kg i Stød.
Dette resultat er et fastsat kvalifikations krav fra Dansk Vægtløftnings-Forbunds side til EM U 23 Bukarest Rumænien august 2023.
Josephine træner ugentlig 5-6 træningspas af 1.5-2 timer varighed.
Josephine har i 2022 udviklet sig enormt både teknisk og styrkemæssigt, og det resulterede i at ved de danske mesterskaber i weekenden vandt Josephine én sølv og en bronze medalje.
Jørn C. Nielsen kunne med stolthed i stemmen ønske de 5 nye idrætsambassadører stort tillykke med udnævnelsen, som for alle fems vedkommende er fuld fortjent.
Der er nu 57 idrætsambassadører fordelt på 18 idrætsgrene