Gigtforeningens Vestsjællandskreds inviterer til foredrag tirsdag d. 16. maj kl. 19 – denne gang på Slagelse Bibliotek.
Du vil opleve et af Danmarks stærkeste og mest inspirerende foredrag om livskvalitet, og om hvordan Johnny trods svære udfordringer finder livsglæden i livet.
Du får også inspiration til hvordan du med mental selvtræning i praksis kan styrke din psyke, så du skaber psykisk balance i forhold til egne fysiske smerter.
Du berøres af Johnnys foredrag. Du bliver inspireret, kommer til at tænke over hele meningen med livet, når Johnny på en ansvarsfuld og humoristisk måde guider os igennem de største og sværest udfordringer, såsom døden, det at være anderledes, psykiske og fysiske smerter og smertetackling.
Johnnys åbenlyse mission med sine foredrag, er at inspirere til, at vi danskere skal være langt bedre til at hjælpe hinanden når ulykken rammer, og Johnny kommer med helt konkrete bud på, hvordan vi meget enkelt kan skabe et langt bedre Danmark.
Gode adgangsforhold. Du får vand, frugt og lidt sødt.
Gigtforeningen Vestsjælland dækker kommunerne Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Slagelse og Sorø.