På Trelleborg Vikingefestival kan du få fornøjelsen af at hilse på Alex Wallin. Han er frivillig formidler på vikingeborgen Trelleborg, som er en del af Nationalmuseet. Efter endt arbejdsliv skriver han historiske romaner, og nu kan du købe begge bøgerne.
Sagnlandet: En historisk fantasy. Hvem har ikke drømt om at komme tilbage i tiden for at gå på opdagelse i vikingernes verden?
Mit navn er Peter. Jeg blev kastet tilbage til slutningen af 900-tallet og vågnede op i landsbyen Thorsager, lige efter en ødelæggende kongefejde mellem Harald Gormsøn og Svein Otto Haraldsøn. Mange gode mænd døde og de unge kvinder var i overtal.
Pagter mellem slægter var vigtigere end følelser. Børn en sikkerhed i alderdommen. Slægt og ære var nært forbundet. En aftale var en aftale, som ikke uden videre kunne ændres. Enten var man ordholden eller også en nidding. Der fandtes ingen mellemting.
Jeg blev mødt med en blanding af venlighed og mistro og måtte lære alt fra bunden. Livet på overfladen virkede let, men det var hårdt, koldt, og uberegneligt.
Aldersgruppe: Voksne og unge. Læs mere her.
Sværdets Skygge: En historisk roman om magt ære og kongedømme
Året er 979. Hedeby og Dannevirke er besat af den tyske Kejser Otto. Harald Blåtand er presset af utilfredse stormænd og jarler. Et oprør i det skjulte, anført af Svend Tveskæg samt mænd fra Haralds egen hird. Mørke skyer trækker sammen over danernes rige og truer kongemagten.
Rolf er søn af Harald konges mægtige staller Erik Skjold. Han skal til at danne familie med den unge og smukke Asta Hilddatter, men bliver kastet ud i voldsomme begivenheder, der bevirker, at han bliver moden i handling og ord og lærer magtens pris. Illustreret af Søren Bloch-Christensen.2. udgave, nu med flere illustrationer.
Aldersgruppe fra 14 til 100 år. Læs mere her.
Kan du ikke nå forbi Trelleborg Vikingefestival, så kan du købe bøgerne her.