Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2023/07/31 til 2023/08/08.

KORSØR: 25-årig overfaldet i supermarked
En 25-årig mand fra Korsør blev tirsdag kort efter klokken 19.00 overfaldet af en anden kunde i et supermarked på Tårnborgvej i Korsør. Det var en tilsyneladende uskyldig ordveksling, der gjorde, at den anden kunde overfaldt den 25-årige, skubbede ham op ad en kølemontre og tog kvælertag på ham. Andre kunder forsøgte at tilbageholde voldsmanden, men det lykkedes ikke.

KORSØR: 97-årig spøgelsesbilist ved betalingsanlægget
Politiet fik onsdag aften en anmeldelse om, at en bilist havde kørt mod færdselsretningen på Vestmotorvejen ved Korsør, og andre bilister havde måttet bremse hårdt op og undvige for at undgå et færdselsuheld. En politibil fik lokaliseret bilisten, som ganske rigtigt kørte langsomt mod trafikken, men der var ikke sket noget færdselsuheld. Det var en 97-årig mand fra Vestsjælland, som blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om af forvolde fare for andres liv eller førlighed, og på den baggrund blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.

SLAGELSE: 38-årig råbte efter folk på gaden
Politiet blev fredag eftermiddag kaldt til Jernbanegade i Slagelse, hvor en mand generede både trafikken og forbipasserende ved at råbe efter dem og gå på kørebanen. Det var en 38-årig mand fra byen, som blev anholdt klokken 17.48 og sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 38-årige blev hjulpet hjem til sin bopæl af politiet og løsladt.

SLAGELSE: Kunde fulgte efter butikstyv
En kunde i et supermarked på Sorøvej i Slagelse opdagede lørdag klokken 18.29, at en mand havde stjålet varer fra butikken. Kunden fulgte efter butikstyven, mens personalet tilkaldte politiet. Kort efter kunne to betjente – takket være kunden, der fulgte efter – anholde en 33-årig mand fra Vordingborg, som blev sigtet for butikstyveri.

SLAGELSE: Mand sigtet for vold mod kvinde
I går formiddags blev en kvinde udsat for vold af en mand på en adresse i Slagelse. Manden havde i forbindelse med nogle uoverensstemmelser taget halsgreb på kvinden og truet hende. Politiet blev tilkaldt og klokken 12.15 blev en 31-årig mand anholdt og sigtet for vold og trusler på livet.

SLAGELSE: Med joint i hånden
Lørdag eftermiddag klokken 15.35 kom en 23-årig mand spadserende forbi en politipatrulje på Herluf Trollesvej i Slagelse, mens han gik med en joint i hånden. Både betjentene og den 23-årige var ret enige om, at det ikke kunne være så meget anderledes, end at han måtte udstyres med en sigtelse for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Stjal cola og slik
Mandag klokken 14.00 fik politiet en anmeldelse fra en dagligvarebutik i Korsgade i Slagelse, hvor medarbejderne netop havde forsøgt at standse en kunde, som var gået gennem kassen med nogle varer uden at betale for dem. Det var blandt andet cola, brød, chips og slik, men kunden skubbede medarbejderne væk og forlod stedet. Politiet har registreret anmeldelsen som et røveri og hører gerne fra evt. vidner, som har oplysninger til sagen. Røveren beskrives som:

SLAGELSE: Stjal fra genbrugsmarked
Alarmen gik, da en kunde mandag eftermiddag gik ud fra et genbrugsmarked på Japanvej i Slagelse. Personalet tilbageholdt kunden – en 21-årig kvinde fra Skælskør. Det viste sig, hun havde flere forskellige varer, som hun ikke havde betalt for, i sin taske, og politiet blev tilkaldt. Den 21-årige blev anholdt klokken 16.54 og taget med til politistationen i Slagelse til afhøring. Hun blev løsladt igen klokken 20.25.

SLAGELSE: Uden kørekort og med fejl på bilen
Torsdag klokken 19.04 standsede politiet en bil på Normarksvej i Sorø. Føreren var en 23-årig mand fra Tølløse, som imidlertid ikke havde noget kørekort. Bilen fremstod også lidt miserabel: Der var ingen sidespejle på, og begge fordæk var nedslidt og uden mønster. Desuden var der tre forskellige fejl ved lygterne, og den nummerplade, der sad på bilen, viste sig at være stjålet. Den 23-årige blev herefter sigtet for en lang stribe færdselslovsovertrædelser, og han fik herefter bilen transporteret væk på en autotrailer.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Havrevænget Mandag klokken 7.45-16.00 To ure af mærket Casio og Invicta samt udenlandsk valuta  
Slagelse Jernbanegade 30/7-3/8 Kontanter  
Korsør Musholmvej Onsdag klokken 17.00 – torsdag klokken 11.30 Ikke gjort op om der er stjålet noget  
Slagelse Valbyvej Tirsdag klokken 15.15-23.30 iPhone 13 og et kontant beløb  
Slagelse Ærøvej Torsdag klokken 7.00 – søndag klokken 22.00 En MacBook og et par AirPods  
Slagelse Valbyvej Tirsdag klokken 15.15-23.30 iPhone 13 og kontanter  
Slagelse Bildsøvej Mandag kl. 10.49 Vides endnu ikke  
Slagelse Katrinevej Mandag kl. 10.00 – 13.00 Vides endnu ikke  
Slagelse Katrinevej Torsdag kl. 16.20 – søndag kl. 16.30 Vides endnu ikke  
Slagelse Herrestræde Lørdag kl. 8.40 Taske  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse   Lørdag 04.30-05.30 1 narkobilist havde også 0.4 gram amfetamin med i bilen
Slagelse Ndr. Ringgade Onsdag klokken 7.15-11.15 16 blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, en for at cykle i et fodgængerfelt, en for at køre på elløbehjul uden at bruge godkendt cykelhjelm og en for overtrædelse af registreringsbekendtgørelsen

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Dyrehovedgårds Alle Mandag klokken 9.09-11.01 54
Korsør Kjærsvej Mandag klokken 11.24-12.30 114
Slagelse Kalundborgvej Onsdag klokken 5.40-8.00 399 21 50 km/t 73 km/t To klip
Korsør Linde Alle Tirsdag klokken 17.52-19.26 65
Skælskør Sorø Landevej, Eggeslevmagle Tirsdag klokken 14.38-16.38 224 6 50 km7t 64 km/t
Slagelse Sdr. Ringgade Tirsdag klokken 10.26-13.20 581 1 60 km/t 70 km/t
Slagelse Serlevvej, Gerlev Tirsdag klokken 13.56-16.15 59 1 50 km/t 59 km/t
Slagelse Sdr. Ringgade Kl. 10.36 – 13.00 631 0 60 km/t
Slagelse Bildsøvej Kl. 13.58 – 16.15 220 0 60 km/t