Guidet tur i middelalderens Slagelse med Slagelse Museum
Slagelse er en af Danmarks ældste byer, grundlagt tilbage i vikingetiden. I Slagelse er nogle af Danmarks første mønter blevet slået for kong Knud den Store. Det gjorde de i Kongsgården i Bredgade. Det var også i Slagelse, at dronning Margrete 1. indkaldte til rigsmøde i byen, hvor hendes 6- årige søn Oluf ll blev valgt som konge. En begivenhed som har en indviklet sammenhæng med danmarkshistoriens største guldskat, Slagelseskatten.
Hør om tiden og begivenhederne på en guidet gåtur rundt i byen den 24. august kl. 19-20.
Mødested: Foran Slagelse Biblioteks hovedindgang i Stenstuegade 14, 4200 Slagelse.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk.