SUK-festivalen samler hvert år op mod 8.000 unge, der står overfor at skulle vælge en fremtidig uddannelse. På festivalen stifter de bekendtskab med en lang række uddannelser, såvel erhvervsrettede som akademiske. Samtidig har de mulighed for at møde erhvervslivet, idet mere end 20 virksomheder er til stede for at fortælle om, hvad de kan tilbyde og hvilken arbejdskraft de har brug for i fremtiden.

Det sker den 14. september.

Programmet i overskrifter

kl. 9.00  Åbning af SUK 2023 v/Borgmester Knud Vincents

kl. 9.10  Uddeling af FGU-prisen ved FGU Direktør Gert Møller

kl. 9.15  Stande åbner

kl. 9.15  FGU Musikværksted spiller musik på scenen

kl. 14.00 Tak for i dag

Alle er velkomne

SUK-festival er som udgangspunkt for alle unge mellem 14 og 30 år og deres forældre, venner og bekendte, men alle, der er interesserede i uddannelse og karriere, er velkomne.

Det er dog primært følgende personer, der er i fokus på SUK-festivalen:

  • Elever i 8. 9. og 10. klasse i grundskolen.
  • Elever på grundforløb på Erhvervs- og SOSU-skoler.
  • Afgangselever fra gymnasiale uddannelser (STX, HHX, HTX og HF).
  • Elever på produktionsskoler.
  • Unge under 25 år og job- eller uddannelsessøgende.
  • Forældre til unge uddannelsessøgende.

Man behøver ikke være fra Slagelse Kommune, for at kunne besøge SUK-festivalen og tale med uddannelsesinstitutionerne. Men det er dog ikke alle gymnasier, der giver lovligt fravær, hvis man besøger SUK-festivalen i skoletiden.

Læs mere her: https://sukfestival.slagelse.dk/