Så tag med Slagelse Museum på en tur ad stejle trapper i Korsør fæstningstårn den 19. september kl. 19 -20.30
Korsør Fæstningstårn ligger smukt på det fæstningsanlæg, der blev etableret under kong Valdemar Atterdag for at beskytte Korsør og skibstrafikken i Storebælt i middelalderen.
Tårnet er den sidste rest af Korsør Slot, der blev revet ned i 1800-tallet. Det bevarede tårn er et af to tilbageværende tårne fra perioden. Det andet er Gåsetårnet i Vordingborg.
På den guidede tur omkring og i tårnet serverer middelalderarkæolog Martin Pavon historiske facts og udpeger bygningsmæssige detaljer.
På grund af tårnets stejle trapper er turen uegnet for gangbesværede. Mødested: Fæstningstårnet i Korsør, Søbatteriet 7, 4220 Korsør.
Det er nødvendigt at købe billet på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk