Kan man komme sig fra en psykisk lidelse? Hvordan støtter jeg bedst min nære? Hvordan gør vi i hverdagen? Hvordan passer jeg på mig selv? Hvor kan jeg få hjælp? Spørgsmålene kan være mange, når man står i situationen som pårørende til et menneske med en psykisk lidelse.

Kom og vær med, når Psykiatrien Region Sjælland tager fat i spørgsmål som disse til pårørendearrangementet på Psykiatrisygehuset i Slagelse tirsdag den 26. september. Her kan man som deltager få viden om, hvilke muligheder der er for pårørende til patienter, der bliver behandlet i Psykiatrien Region Sjælland. Der vil både være information om generelle tilbud, men også særlige lokale tilbud.

En EN AF OS ambassadør, der selv har oplevet at være pårørende, vil dele sine erfaringer med at støtte den, der er ramt af en psykisk lidelse, og også at være opmærksom på sig selv som pårørende. Medarbejdere fra Psykiatrien vil fortælle om pårørendesamarbejdet og give information om specifikke tilbud om støtte til pårørende. Arrangementet har også besøg af foreningerne Bedre Psykiatri og SIND, der vil fortælle om deres tilbud til pårørende.
Der vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Alle er velkomne.

PRIS & TILMELDING:
Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.
Tilmeld dig via PsykInfos hjemmeside:
www.psykiatrienregsj.dk/psykinfoarrangementer

TID & STED:
Dato: Tirsdag den 26. september 2023
Tid: Kl. 17.00-19.00
Sted: Psykiatrisygehuset, Det store auditorium, Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Foto: ABW