I udkanten af Slagelse by tæt på en af tilkørslerne til omfartsvejen ligger Slagelse Kloakservice. Her har firmaet haft bopæl, siden Willy Jensen i 1971 startede med bare en enkelt slamsuger. Siden er det gået stærkt, vognparken og materiellet er udvidet betragteligt, og i dag leverer firmaet komplette serviceydelser inden for entreprenør- og kloakområdet.

Slagelse Kloakservice er autoriseret kloakmester, taksator på forsikringsskader og med i Kloakmestrenes Kvalitetskontrol, hvor Slagelse-firmaet laver mere end 1.000 eksterne lovpligtige godkendelser og efterprøvninger om året. Firmaets kompetencer dækker hele kloakområdet, og man arbejder dels for små private husstandskunder, samt med større entrepriser hos f.eks. forsyningsselskaber, kommuner eller boligforeninger.

I alle årene har højtryksspuling, slamsugning og genopretning af skader på kloakker været et af firmaets specialiteter. I dag råder Slagelse Kloakservice over flere topmoderne slamsugere, der alle er udstyrede med separate tanke, det gør, at de opsugede væsker ikke blandes. Det gør den videre behandling mere effektiv, fordi man på denne måde direkte kan kildesortere affaldet.

Det er ikke længere kun i Slagelse, at de røde slamsugere dagligt tømmer og renser ledninger, tanke og brønde for slam, olie og kemikalier. Har du brug for assistance, er Slagelse Kloakservice hver eneste dag på gaden i Slagelse, Skælskør, Dalmose, Korsør og Høng.

Kontakt

Slagelse Kloakservice og Anton Petersens eftf.
V/ Willy Jensen
Valbygårdsvej 75
4200 Slagelse
Tlf. 58 52 70 62
info@skmail.dk