En ny sponsoraftale med energiselskabet OK gør det muligt at støtte Flakkebjerg Friskoles Støtteforening hver gang bilen tankes – helt uden at det koster ekstra.
En række ildsjæle i Flakkebjerg og omegn gør alt hvad de kan for at støtte Flakkebjerg Friskole. Derfor har de lavet en støtteforening, som på flere forskellige måder støtter friskolen. Støtteforeningens mål er at samle penge ind til friskolen, samt at skabe gode stunder for elevenerne, og gøre opmærksom på skolens muligheder. Først og fremmest indbetaler støtteforeningens medlemmer et fast beløb, mens støtteforeningen afholder første skoledag, skolefester og sælger øl og vand ved den lokale fodboldkamp, samt meget andet, der støtter Flakkebjerg Friskole.
Støtteforeningen har ét særligt ønske, nemlig at sikre og udvide Flakkebjerg Friskole. Friskolen er nemlig den eneste i området, og ifølge formanden for støtteforeningen, Dina Wulff Sørensen, så er det vigtigt med friskole, for at byen holder sig i live. Derfor er der flere gode grunde til at støtte Flakkebjerg Friskoles Støtteforening, hvilket man i fremtiden kan fra tankstationen, grundet et nyt samarbejde med OK.
Det nye samarbejde glæder Dina Wulff Sørensen. Hun udtaler:
”Det er hårdt at drive en friskole, fordi det kræver en del penge fra forældrene. OK-støtten går direkte til skolen, både den daglige drift, men også til at forsøde elevernes skolegang. Det kan også være til at sponsorere en lejrskole, eller hvad vi kan finde på. Midlerne har stor betydning for eleverne, så derfor håber jeg, at mange vil benytte sig af samarbejdet med OK.”