Er I klar over, at man kan få malet/ dekoreret sin urne, helt efter eget ønske? Her er det yndlingsudsigten fra bænken, hvor bestilleren af urnen, elsker at sidde og kigge på badende om sommeren, fugle, måger og deres leg i vinden i efteråret.
Hos Korsør Ligkistemagasin er de imponerede over, at Henriette Harboe har gengivet farverne og udsigten så fint. Man kan næsten mærke varmen fra solen og dufte havet.
I over 100 år har Korsør Ligkistemagasin hjulpet familie og venner i Korsør og omegn med at sige farvel til deres nærmeste. Alle bedemændene hos Korsør Ligkistemagasin er eksamineret bedemand, og bliver løbende efteruddannet. De sætter en stor ære i at yde den bedste service og faglige viden, og de udarbejder altid i forbindelse med en samtale et økonomisk overslag, som sikrer overblik og tryghed i hele forløbet.
Bedemandsforretningen i Korsør drives i dag af 3. og 4. generation – Heidi og Otto Nielsen, datter og fader. Tillid er måske det ord, som beskriver deres arbejde bedst. De mødes med dig i de smukke lokaler i Korsør, eller i Slagelse, hvor end det passer dig bedst.