Mal på porcelæn på Slagelse Museum. Vi prøver kræfter med traditionelle mønstre som fx det musselmalede og hører om porcelænets historie.

Det er ren hygge, koncentration og afslapning at male på porcelæn. Få vejledning i, hvordan man forvandler en hvid kop eller tallerken til et stykke unika lige til at tage med hjem.

Vi tegner på det hvide porcelæn med specielle tusser. Motiv og farver er helt efter eget valg. Kl. 10.30 (formiddagsholdet) og kl. 13.30 (eftermiddagsholdet) giver formidleren en intro til porcelænets historie og fortæller om nogle kendte stel og motiver, bl.a. det musselmalede.

Værkstedet er åbent den 12. februar og den 14. februar kl. 10.00-12.00 og kl. 13.00-15.00.

Vær sikker på en plads og køb billet til aktiviteten på forhånd via vestmuseum.billetexpressen.dk. Resterende billetter er til salg i døren.

Entrebillet er også til salg i døren. Aktivitetsbillet inkluderer et stk. hvid porcelæn (fx tallerken eller krus). Voksne er velkomne til at deltage, og det er muligt at købe ekstra porcelæn på stedet.

Jagten på Slagelses Historie

Jagten på Slagelses historie er en byvandring i eget tempo med overraskende indhold og quiz til hele familien.

Jagten består af et hæfte med historier og fotos om de punkter, der er markeret på et medfølgende kort. Det kan være historier om, hvorfor byen hedder som den gør, om specielle huse eller om finurlige, mærkværdige eller epokegørende begivenheder. Der er også anbefalinger til at kikke op og lægge mærke til smukke, skæve og anderledes detaljer på byens huse.

Ved udvalgte punkter er der en quiz, som familien kan løse sammen. Når hele turen er gået og alle quizspørgsmål er løst, er kodeordet klaret. Turen rundt i byen inkl. quiz tager 1-1½ time. Den er velegnet til mindre grupper på 2- 6 personer.

Køb Jagten på Slagelses Historie på Slagelse Museum i museets åbningstid og så er det helt op til jer, hvornår I går turen. Der er præmier til det rigtige kodeord.

 

Variationer over et tema – Megamussel. Foto Museum Vestsjælland