Årets påsketema, “Rundt om Runer”, inviterer dig til at udforske historien bag vikingernes runer, futharken. Trelleborg holder åbent fra tirsdag den 26. marts til søndag den 31. marts kl. 10 – 16. Fra klokken 11 – 16 vil vikingelandsbyen “Slagløse” være ramme om sjove vikingeaktiviteter. Tag med på en spændende runejagt, rist dit eget navn med runer, lav dit helt eget rune-armbånd, støb en runeamulet, prøv bueskydning eller dyk ned i vikingernes farverige verden ved at male på skjolde og sværd. Til aktiviteterne i vikingelandsbyen kan der købes aktivitetsmønter i museumsbutikken. Det er gratis at deltage i krigertræning, leg i UDGAARD, rundvisning og runejagten.
Udforsk den nyrenoverede krigerudstilling
Som en del af vores nye sæson åbner vi dørene for nye spændende tiltag i Trelleborgs krigerudstilling, hvor museet har genbrugt elementer fra Nationalmuseets store udstilling ‘Togtet’. Du kan dykke ned i vikingernes liv og færden, prøve helt nye touchskærme, se på finde modeller eller opleve Slaget om Trelleborg gennem vores VR-briller.
Foredrag om Vikinger i kamp
Søndag den 31. marts klokken 12.15 – 13.00 er der et gratis foredrag i museets café om Vikinger i kamp med Trelleborgs Ph.d.-stipendiat, Gustav Hejlesen Solberg.
Hop ind i tidsmaskinen og oplev vikingetiden på Trelleborg i påskeferien. For mere information om aktiviteterne i påskeferien på Vikingeborgen Trelleborg kan du besøge vores hjemmeside på www.vikingeborgen-trelleborg.dk eller vores Facebook side
Vi ses på Vikingeborgen Trelleborg!
Påskeprogram 2024
11.00 – 11.30: Mød en Viking. Hør’ om vikingernes verden og se de gamle, orginale genstande
11.00 – 15.00: Aktiviteter i vikingelandsbyen (køb aktivitetsmønter i museumsbutikken)
11.00 – 15.00: Udgaard – gratis udendørs legeaktiviteter
12.00 – 12.45: Krigertræning for børn (gratis)
13.00 – 14.00: Gratis rundvinsing på dansk (og engelsk ved behov)
14.00 – 15.00: Bueskydning (1 aktivitetsmønt)