Et enigt Socialudvalg i Slagelse Kommune har netop vedtaget en ny politisk strategi for voksensocialområdet, gældende for 2024 – 2030.
Slagelse Kommune oplever som mange andre kommuner store udfordringer på det specialiserede voksenområde. Socialudvalget i Slagelse Kommune har med strategien sat en politisk retning for borgere og medarbejdere, mange år frem.
Et enigt socialudvalg har været nysgerrige på andre kommuners arbejde med omstillinger og har bl.a. været på studietur for at lade sig inspirere. Arbejdet med strategien er blevet til i et tæt og konstruktivt samarbejde i socialudvalget med inddragelse af Handicaprådet og Rådet for Socialt Udsatte.
Socialudvalget præsenterer 8 strategispor
De 8 strategispor er:
• Kvalitet opstår i mødet
• Stærke faglige kompetencer
• Selvstændighed i eget liv
• Fællesskaber
• Et stærkt samarbejde med borgerens netværk
• Det digitale liv
• Effektiv drift
• Gode overgange gennem hele livet
Strategien er en vigtig milepæl for Socialudvalget, der med ydmyghed er stolt over resultatet, som de ser frem til skal vise retningen for og udviklingen af området. Et arbejde Socialudvalget glæder sig til at følge tæt og at følge op på med halvårlige, politiske drøftelser.