Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/05/21 til 2024/05/29.

DALMOSE: Kørte uden kørekort – fik bilen beslaglagt
Politiet prøvede tidligt lørdag morgen at standse en bil, som kørte på Sorø Landevej ved Dalmose i en rutinekontrol, men det lykkedes bilisten at stikke af. Kort efter fandt politiet dog frem til bilen, som nu holdt på Slagelsevej ved Fuglebjerg. Der var en 31-årig mand fra Slagelse i bilen, og da han ikke havde noget kørekort, blev han sigtet for kørsel uden førerret. På grund af flere tidligere sigtelser for at køre uden kørekort, blev den bil, den 31-årige kørte i, beslaglagt på stedet.

KORSØR: Bil beslaglagt
I går eftermiddag klokken 14.35 stødte en politipatrulje på en bil, der kom kørende ad Motalavej i Korsør. Ved et nærmere tjek af føreren – en 28-årig mand – viste det sig, at han ikke havde gyldig førerret. Han blev derfor sigtet efter færdselsloven, og da det var tredje gang, at han var blevet standset uden at have et gyldigt kørekort, blev bilen beslaglagt.

KORSØR: Fem sigtet efter at have smidt rundt med valgplakater
Et vidne så onsdag aften klokken 21.42, at nogle unge mennesker smed rundt med valgplakater fra lygtepælene. Det skete på Solens Plads i Korsør, og en politipatrulje rykkede ud til stedet. Her traf politibetjentene fem unge i alderen 15-18 år, alle fra byen, og der lå nogle valgplakater på gaden, som de indrømmede, de havde smidt rundt med. De fem blev sigtet for hærværk.

KORSØR: Udenlandsk bilist sneg sig gennem betalingsanlægget
Politiet fik torsdag klokken 9.38 en anmeldelse fra betalingsanlægget ved Storebælt om, at det var lykkedes for en udenlandsk bilist at komme over Storebælt uden at betale broafgiften. Fire minutter senere blev bilen standset på Vestmotorvejen. Der var tre udenlandske mænd i bilen, og føreren – en 40-årig mand – blev anholdt klokken 10.05 og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at tilsnige sig adgang. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og kørt retur til Storebælt, hvor han betalte afgiften for broturen, og han fik en bøde på 2.000 kroner, som han også betalte, inden han blev løsladt igen klokken 13.00.

SKÆLSKØR: 14-årig stjal chokolade
Onsdag klokken 11.15 fik politiet en anmeldelse fra et supermarked i Skælskør, hvor medarbejderne tilbageholdt en dreng, som havde nappet noget slik. Det viste sig at være en kun 14-årig dreng, der havde stjålet fire stykker chokolade, som han lagde i sin taske, og som han ikke betalte for, da han gik gennem kassen. Den 14-årige blev tilbageholdt og kørt hjem til forældrene, hvor han blev afhørt.

SLAGELSE: Råbte efter politiet
Lørdag klokken 4.58 fik politiet en anmeldelse om, at der havde været noget skubberi på Gl. Torv i Slagelse, hvor to mænd tilsyneladende havde haft en uoverensstemmelse. En 24-årig mand blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men han var fortsat noget opbragt og råbte en stribe skældsord efter politibetjentene, som han blandt andet betegnede som magtliderlige. Derfor blev den 24-årige endnu en gang sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men da han ikke ville rette sig efter politiet og forlade stedet, blev han anholdt klokken 5.35 og taget med til politistationen i Slagelse. Den 24-årige blev løsladt igen klokken 6.31.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Schweizerpladsen Søndag kl. 11.00 – 14.30 Smykker og cigaretter  
Slagelse Fruegade Torsdag klokken 9.00-9.15 Kontanter og parfume  
Korsør Møllebjergvej Lørdag kl. 7.00 – søndag kl. 10.00 Lamper, parfumer, smykker, service mv.  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Flere steder Kl. 19.45 – 20.20 To blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. Desuden blev en bilist sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen, og en blev sigtet for ikke at standse for en fodgænger i et fodgængerfelt.
Slagelse Sorøvej Kl. 16.07 – 17.30 Fire blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet. En af bilisterne havde ikke gyldigt kørekort, hvilket han også blev sigtet for. Desuden blev en sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Slagelse Grønningen Tirsdag klokken 20.05-20.35 20 køretøjer blev kontrolleret: To blev målt med laser til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, mens en enkelt havde ikke fastspændt sine børn, og det giver også et klip i kørekortet

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Stillingevej Kl. 11.53 – 16.20 793 94 50 km/t 77 km/t 14 klip
Korsør Vestmotorvejen Lørdag kl. 13.25 – 19.25 5013 247 90 146 19 klip
Korsør Vestmotorvejen Søndag kl. 13.49 – 19.20 7227 218 110 152 1 klip
Korsør Skovvej Tirsdag klokken 11.50-14.01 668 4 50 km/t 76 km/t
Slagelse Slagelsevej, Harrested Tirsdag klokken 10.33-16.30 889 112 50 km/t 81 km/t 17 klip
Slagelse Stillingevej Fredag kl. 7.16 – 13.30 1184 147 50 90 19 klip og to betingede frakendelser
Slagelse Korsørvej Lørdag kl. 20.26 – søndag kl. 1.00 455 5 80 97
Slagelse Bildsøvej Søndag kl. 14.37 – 19.38 905 30 50 69 1 klip
Slagelse Stillingevej Mandag kl. 10.33 – 16.30 1577 175 50 76 5 klip