Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2024/09/02 til 2024/09/10.

KORSØR: Anholdt efter trusler mod politibetjent
Da en politibetjent forlod politistationen i Korsør onsdag eftermiddag i sin bil, lagde han mærke til, at en bil med fire personer i fulgte efter ham. Bilen kørte efter betjenten, og på et tidspunkt førte en passager i bilen truende hånden over halsen, og da de standsede ved et lyskryds, steg han ud af bilen for at kontakte betjenten, som dog kørte fra stedet. På grund af vidneforklaringer fandt politiet natten til torsdag frem til en 27-årig mand uden fast bopæl, som blev anholdt i Korsør klokken 0.42. Han er sigtet for trusler mod politiet, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

KORSØR: Råbte efter politimand
En 23-årig mand fra Korsør blev torsdag anholdt. Anholdelsen skete, efter at den 23-årige åbenbart havde haft trang til at udtrykke sin holdning til politiet ved politistationen i Korsør, hvor han råbte nogle skældsord efter en politimand. Den 23-årige blev sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om fornærmelig tiltale og løsladt igen efter afhøringen.

SLAGELSE: 18-årig sigtet for salg af narko
En gående patrulje havde netop fået øje på en mistænkelig mand, der fredag klokken 18.15 kom gående på Nytorv i Slagelse, da der løb en melding ind fra politiets vagtcentral, om at der muligvis var en mand, som solgte euforiserende stoffer på stedet. Da patruljen fik fat i manden, som er 18 år og fra byen, så havde han ganske rigtig en del hash, der var gjort klar til salg, på sig, samt andre ting, der tydede på, at han solgte hashen videre. Han blev derfor anholdt og sigtet for salg af narko.

SLAGELSE: Høj musik endte med vold
Torsdag aften klokken 18.39 lød der høj musik fra en lejlighed i Bredahlsgade i Slagelse, og en 30-årig mand henvendte sig på adressen for at få beboeren til at dæmpe sig. Efter en ordveksling kvitterede beboeren – en 28-årig mand – med et knytnæveslag i ansigtet på den 30-årige. Da politiet kort efter ankom, blev den 28-årige anholdt og sigtet for vold. Han blev afhørt på politistationen i Slagelse og løsladt igen klokken 20.03.

SLAGELSE: Påvirket forsøgte at stikke af fra politiet
Mandag klokken 16.38 forsøgte en politipatrulje at standse en bil til en rutinekontrol på Bildsøvej ved Kr. Stillinge. Bilisten var dog ikke lige i humør til at standse og prøvede at køre fra politiet. Turen vil nordpå, og en patrulje fra Midt- og Vestsjællands Politi lagde sømmåtter ud ved Gørlev, men det lykkedes bilisten at undvige dem. Bilen blev dog standset kort efter, og føreren blev anholdt. Det var en 37-årig mand fra Svebølle, og han forsøgte at løbe fra politiet efter anholdelsen, men det havde han ikke held med. Han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, for at stikke af fra politiet og for ikke at rette sig efter politiets anvisninger. Den 37-årige havde en klump hash på knap syv gram og to små poser med godt et gram kokain. Derfor blev han også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Den 37-årige blev løsladt, efter der var taget en blodprøve og han var blevet afhørt på politistationen.

SLAGELSE: Varetægtsfængslet efter trusler
En 28-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør i retten. Han er sigtet for vold og for trusler, der fandt sted henholdsvis torsdag og fredag. Torsdag havde han givet en 30-årig mand et knytnæveslag i ansigtet efter en uoverensstemmelse om høj musik fra en lejlighed i Slagelse, og fredag truede han en 23-årig kvinde med en pistollignende genstand samme sted. Den 23-årige var en tidligere bekendt, og fredag aften kom det til en meningsudveksling, hvor den 30-årige sigtede på kvinden med det, der viste sig at være en luftpistol. Han affyrede et skud mod hende, men hun blev ikke ramt. Den 28-årige mand blev anholdt klokken 23.00 og taget med til politistationen i Næstved. I retsmødet blev han varetægtsfængslet frem til den 18. september.

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Ting Jellinge Tirsdag kl. 00.01 – fredag kl. 13.30 Tv, smykker og værktøj  
Korsør Skovvej Lørdag kl. 9.00 – fredag kl. 23.30 Møbler  
Slagelse Smedegade Tirsdag klokken 16.00-18.00 Kontanter  

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Bredegade Mandag klokken 12.30-13.30 Ingen sager
Slagelse Tirsdag klokken 20.00-21.10 En blev sigtet for at køre med fejl ved udstødningen
Slagelse Slotsalleen Tirsdag klokken 16.35-17.05 Bestilt færdselskontrol: Ingen sager
Strækningen Vordingborg-Slagelse Tirsdag klokken 16.30-17.30 og 21.10-22.10 En blev sigtet for at køre ude over en spærrelinje, og det giver et klip i kørekortet. En blev målt til at køre 114 km/t, hvor man højst må køre 80 km/t, hvilket også giver et klip
Korsør Skovvej Lørdag kl. 23.35 – 00.50 En blev sigtet for spirituskørsel, og en blev sigtet for at køre bil, selv om han var frakendt førerretten.
Korsør Ndr. Ringgade Søndag kl. 22.05 – 22.20 En blev sigtet for spirituskørsel.
Slagelse Ndr. Ringgade Fredag kl. 7.00 – 10.00 Fire blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen.
Slagelse Kalundborgvej Lørdag kl. 1.50 – 2.30 Alle havde tingene i orden.
Slagelse Smedegade Lørdag kl. 3.40 – 4.40 En blev sigtet for at køre bil, selv om han var påvirket af både spiritus og alkohol.

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Slagelse Landevej Mandag klokken 3.11-19.30 2775 22 80 km/t 104 km/t
Rude Næstved Landevej Søndag kl. 14.29 – 19.44 728 6 80 97
Skælskør Slagelse Landevej Lørdag kl. 13.00 – 19.51 1623 27 80 128 3 klip
Slagelse Grønningen Torsdag klokken 7.13-13.30 1813 21 50 km/t 68 km/t
Korsør Vestmotorvejen Tirsdag klokken 10.47-16.20 7254 108 110 km/t 156 km/t To klip
Slagelse Vestmotorvejen Tirsdag klokken 7.52-13.40 6349 77 110 km/t 148 km/t
Korsør Vestmotorvejen Kl. 13.31 – 19.20 6236 198 90 km/t 168 km/t 3 klip og 2 betingede frakendelser
Skælskør Korsør Landevej Kl. 7.53 – 13.40 695 3 80 km/t 99 km/t
Slagelse Slagelsevej Fredag kl. 7.20 – 13.20 781 60 50 74 4 klip
Slagelse Bildsøvej Fredag kl. 7.57 – 12.45 1141 22 50 75 5 klip