Sørbymagle Hockey Klub har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og Dagli’Brugsen Sørbymagle fået udbetalt over 24.000 sponsorkroner.
Gennem sin sponsoraftale med OK og Dagli’Brugsen Sørbymagle modtager Sørbymagle Hockey Klub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 24.042,08 kroner.
Man kan støtte Sørbymagle Hockey Klub ved at tanke hos Dagli’Brugsen Sørbymagle. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.
”Hockey er en lille sport, så sponsorstøtten gør en kæmpe forskel. Når man er en lille klub, er det svært at få det hele til at løbe rundt, hvis ikke man får lidt hjælp. Vi bruger blandt andet pengene til ture til udlandet. I Danmark er vi kun meget få klubber, så det betyder meget at komme til udlandet og spille mod andre klubber, end dem vi plejer. Pengene går desuden til træningstøj og spillertøj, ” fortæller Emma Hjortstrand, der er formand for Sørbymagle Hockey Klub.
OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke på deres OK-kort. Vælger kunderne at knytte OK-kortet til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit for hver liter brændstof, der tankes på kortet.
Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få fem øre for hver liter, en bilist tanker hos OK. Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK.
Støtten fra OK bliver endda endnu højere, hvis en bilist vælger at støtte en klub eller forening via OK’s app. OK dobler nemlig støtten op til 10 øre per liter, hvis en bilist betaler med OK-appen.