Over 200 lokale børnespillere deltog i Murermester A Kids Cup 2024 i Sørby. Dagen handlede om fairplay, lige kampe og at spillerne selv skulle løse spillet, uden at de voksne hele tiden skulle dirigere med dem.
Sørby Fodbold har gennem mange år afholdt et stort indendørsstævne med stor succes. Sidste weekend afholdt de for første gang et stort udendørs børnestævne. Stævnet blev en kæmpe succes med stor opbakning for mange lokale klubber, hvor hele 30 hold blev tilmeldt i tre forskellige årgange. 60 kampe blev spillet fordelt på 8 baner ved Sørbyhallen. Stævnet havde fokus på fairplay, lige kampe og at spillerne selv løser spillet. Da holdene tilmeldte sig, skulle de angive deres niveau. På den måde kunne vi matche holdene bedst mulig, da vi lavede kampprogrammet, udtaler stævneleder og næstformand i Sørby Fodbold Simon Vittrup Olsen.
I børnefodbold prioriteres den gode kampoplevelse altid højst. Derfor er ingen advarsler og udvisninger og kamplederen guider børnene igennem kampen uden at straffe små forseelser. Dog kan kamplederen tildele et frispark eller anmode en træner om at give en spiller en pause, hvis opførslen strider mod spillets ånd, i stedet der kan indsættes en anden spiller. På den måde kan kampen stadig fortsætte på et lige niveau, hvor børnene får den rette modstand.
Også alle de voksne er med til at påvirke kamoplevelsen, derfor var klubberne også glade for deres opbakning. Som træner og forældre kan man let komme til at lade sig rive sig med af spillet og hjælpe børnene med at se muligheder i spillet. Selvom det er i bedste mening, kan det forstyrre spillet, når man giver anvisninger. Vi opfordrede til at forældre og trænere viser deres opbakning ved kun at juble og klappe, så børnene har ro til at løse spillet selv. Og klubberne var glade for at mange af de voksne havde samme holdning, så børnene kunne spille nogle gode lærerige og udviklende fodboldkampe.
Sørby Fodbold vil gerne takke alle de frivillige der har fået stævnet til at fungere, stævnets sponsorer Murermester A, Freck Autoteknik, Palle Maler og IF Forsikringscenter i Slagelse. Derudover vil klubben også gerne takke Brugsen Sørbymagle for frugt og chips til spillerne, Slagelse Kommune for tilskud til hoppeborge og andre sjove aktiviteter spillerne og deres familier kunne hygge sig med, mellem kampene, Sørbyhallen for et godt samarbejde, Pandekagerullen så der var et større udvalg af mad og HedengranFoto for billeder af dagen