Volleyklubben Vestsjælland byder velkommen til U15 DM, der for første gang bliver spillet i Slagelse Kommune

Lørdag og søndag danner Spar Nord Arena rammerne for dette års Danmarksmesterskaber for både piger og drenge i U15-rækken. Det er Volleyball Danmark, der står bag afholdelsen af diverse U-DM’er med en lokal klub som arrangør af stævnet.

VK Vestsjælland har i år fået æren af at afholde turneringen for de ti pige- og drengehold, og klubben har god erfaring med lige netop denne typer stævner. For hvert år afholder klubben et af landets største ungdomsstævner indenfor volleyball, REMA 1000 Cup, i Slagelse Kommune. Her deltog mere end 800 spillere og trænere i 2024 med over 150 frivillige fra VK Vestsjælland til at varetage de mange opgaver.

Ved U15 DM afvikles de indledende runder om lørdagen, mens det hele kulminerer i finalerunderne, der spilles på søndag i Spar Nord Arena.

 

Foto: Patrick Dufrêche