Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2025/04/28 til 2025/05/06.
KORSØR: 28-årig sigtet for vold og trusler
Formentlig i forbindelse med nogle uoverensstemmelser om penge blev en mand lørdag eftermiddag overfaldet og truet på en adresse i Korsør. Politiet blev tilkaldt, og efterforskningen førte senere på dagen frem til en 28-årig mand, der blev sigtet for vold og trusler på livet.
KORSØR: Bil endte på taget ved sammenstød
Søndag klokken 10.21 kørte en bil med campingvogn op bag i en anden personbil ved betalingsanlægget på Storebæltsbroen. Bilen med campingvognen endte ved sammenstødet på taget. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet.
KORSØR: Brand i etageejendom – kvinde sigtet
Klokken 16.25 søndag eftermiddag opstod der brand i et etagebyggeri i Fasanhaven i Korsør. Branden var forholdsvis kraftig med en del røgudvikling, og derfor blev ejendommens beboere evakueret. Flere beboere blev kørt på sygehuset til tjek for røgforgiftning. I forbindelse med politiets efterforskning af sagen blev en 45-årig kvinde anholdt og sigtet for brandstiftelse. Hun fremstilles i dag klokken 13.30 i grundlovsforhør ved retten Næstved.
SLAGELSE: 88-årig snydt af bedragere
En 88-årig kvinde fra Slagelse blev torsdag fuppet af udspekulerede bedragere. Kvinden blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra hendes bank, og som fortalte, at der havde været nogle mistænkelige transaktioner på kvindens konto. For at beskytte kvindens værdier ville der komme en bankansat forbi, som kunne tage kontanter og andre værdier med i sikkerhed (!). Det lykkedes at besnakke den ældre kvinde til at udlevere et kontant beløb og nogle guldsmykker, og først for sent fandt den 88-årige ud af, hun var blevet snydt. Politiet efterforsker sagen som et bedrageri.
SLAGELSE: Sigtet for vold mod togfører
Tirsdag aften fik politiet en anmeldelse fra togføreren i et tog, der ankom til banegården i Slagelse 23.32. En passager i toget havde røget på toilettet, og da han blev vejledt af togpersonalet, var han temmelig opfarende og blev sat af toget. Han slog ud efter togføreren, som han ramte på ryggen, men inden politiet nåede frem, var den mistænkte stukket af. Han blev dog kort efter fundet i en kælderskakt, hvor han var faldet i søvn. Det var en 28-årig mand fra Vejle, som var fuld og ikke kunne tage vare på sig selv, så derfor blev han anholdt klokken 1.24 og sigtet for vold. Den 28-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han sover rusen ud i detentionen.
SLAGELSE: Slog i jorden med økse
Fredag klokken 22.14 fik politiet en anmeldelse om, at en mand gik rundt på Byskov Alle i Slagelse og slog i jorden med en økselignende genstand. Et par minutter senere var en politipatrulje på stedet, og her fik de hurtigt kontakt til en 30-årig mand, som blev anholdt og sigtet efter knivloven og efter ordensbekendtgørelsen.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Skælskør | Labofaparken | Mandag klokken 14.30-16.00 | En iPad | |
Slagelse | Eriksgade | Torsdag kl. 18.15 – 19.00 | Nøglebundt | |
Korsør | Musholmvej | Torsdag klokken 10.27 | Smykker | |
Skælskør | Grendalsvej | Mandag kl. 16.05 | Smykker | |
Slagelse | Thistedvej | 24/04 – 28/04 | Smykker | |
Korsør | Æblehaven | Fredag kl. 21.00 – lørdag kl. 02.00 | Intet stjålet | |
Skælskør | Parkvej | Søndag kl. 14.30 – 23.40 | Vides endnu ikke | |
Slagelse | Jonsvangen | Lørdag kl. 10.00 – 20.03 | Kontanter, pas og smykker |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar | |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Kalundborgvej | Fredag kl. 13.20 – 13.50 | En blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. | |
Slagelse | Flere steder | Fredag kl. 19.15 – 20.30 | Tre blev målt til at køre så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet, og en blev sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørslen. | |
Slagelse | Bildsøvej | Mandag kl. 21.14 | 26-årig mand | Narkokørsel |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Slagelse Landevej, Sørbymagle | Mandag klokken 13.28-19.30 | 2203 | 1 | 80 km/t | 102 km/t | – |
Skælskør | Kobækvej | Søndag kl. 13.56 – 19.36 | 268 | 25 | 40 | 67 | 4 klip |
Slagelse | Byskovvej | Fredag kl. 7.27 – 13.30 | 1415 | 126 | 50 | 80 | 10 klip |
Slagelse | Bildsøvej, Kirke Stillinge | Torsdag klokken 7.27-13.30 | 406 | 31 | 50 km/t | 99 km/t | Otte klip og en betinget frakendelse |
Korsør | Skolegade | Onsdag kl. 15.05 – 16.35 | 90 | – | 50 km/t | – | – |
Korsør | Skovvej | Onsdag kl. 11.41 – 14.26 | 750 | 3 | 60 km/t | 80 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen | Onsdag kl. 05.37 – 11.30 | 5729 | 161 | 90 km/t | 135 km/t | 6 klip |
Slagelse | Stillingevej | Tirsdag klokken 10.19-16.21 | 1012 | 109 | 50 km/t | 79 km/t | 18 klip |
Slagelse | Vestmotorvejen | Tirsdag klokken 8.44-14.01 | 5424 | 48 | 110 km/t | 140 km/t | – |
Skælskør | Sorøvej | Mandag kl. 15.11 – 20.00 | 507 | 32 | 50 km/t | 77 km/t | 4 klip |
Dalmose | Sorø Landevej | Fredag kl. 18.40 – 23.02 | 379 | 12 | 80 km/t | 124 km/t | 3 klip |
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag kl. 07.21 – 13.25 | 8498 | 116 | 110 km/t | 166 km/t | En betinget frakendelse |
Rude | Holsteinborgvej | Fredag kl. 16.35 – 17.35 | 4 | – | 50 km/t | – | – |
Slagelse | Bildsøvej | Søndag kl. 14.17 – 19.47 | 718 | 32 | 50 km/t | 74 km/t | 3 klip |