Her kan du se uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2025/05/26 til 2025/06/04.
KORSØR: Bamse uskadt retur efter tyveri
I lørdags klokken 9.45 opdagede personalet i et supermarked på Havnearkaderne i Korsør, at en mand pludselig spadserede væk fra forretningen med en stor bamse under armen. Det var vel og mærke en bamse, der havde været en del af forretningens udstilling, og manden havde tydeligvis ikke tænkt sig at betale for den. Men et vakst vidne havde noteret sig registreringsnummeret på mandens bil, og derfor kunne to betjente en halv time senere banke på mandens dør. Det viste sig at være en 51-årig mand, der erkendte at have stjålet bamsen. Den virkede imidlertid ikke til at have lidt overlast og blev derfor leveret retur til supermarkedet, og den 51-årige blev sigtet for butikstyveri.
KORSØR: Sigtet for at sælge stoffer
Lørdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at der opholdt sig en mand ved Korsør station, og at han formentlig sad og solgte ulovlige stoffer. På baggrund af vidneforklaringen fandt politiet kort efter frem til en 43-årig mand fra lokalområdet, som sad i en bil. Bilen blev ransaget, og her fandt politiet 1 gram amfetamin og et aluminiumsbat og da betjentene undersøgte den 43-årigs bopæl, blev der fundet en sabel og to kanonslag. Den 43-årige blev anholdt klokken 18.05 og sigtet for salg af euforiserende stoffer og for overtrædelse af knivloven og våbenloven. Han blev afhørt på politistationen og løsladt igen klokken 21.06. De to kanonslag tilhørte en 24-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven.
KORSØR: Ville ikke oplyse navn til politiet
Onsdag klokken 12.39 fik politiet en anmeldelse om, at der gik en mand ved et bål på en adresse i Korsør, og at han råbte efter forbipasserende. En politipatrulje fandt frem til stedet, hvor der ganske rigtigt var godt gang i afbrænding af nogle møbler. Der var en mand på stedet, men han ville ikke oplyse navn og fødselsdag, og det skal man, når politiet spørger. Derfor blev han sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og det kom herefter frem, at der var tale om en 40-årig mand. Den 40-årige blev også sigtet for overtrædelse af beredskabsloven, fordi han havde tændt et bål.
SLAGELSE: Fandt stjålne cykler
I marts blev der stjålet en ladcykel fra en adresse i Holbæk, og cyklen dukkede for nogle dage siden op på en salgsside på Facebook. En interesseret køber fik oplyst stelnummeret, som han kontrollerede på politiets hjemmeside. Her kom det frem, at ladcyklen var meldt stjålet, og køberen henvendte derfor sig til politiet. Mandag eftermiddag fandt politiet frem til sælgeren, en 33-årig mand fra Slagelse, og på hans adresse fandt betjentene den stjålne ladcykel og yderligere en cykel, der var meldt stjålet i København. Cyklerne blev taget med til politistationen, så de kan udleveres til den rette ejer, og den 33-årige blev sigtet for tyveri.
SLAGELSE: Fik bilen beslaglagt efter færdselsuheld
Sent onsdag eftermiddag skete der et mindre færdselsuheld på p-pladsen ved Coop365 på Valbyvej. En bilist ramte en anden bil og ridsede bagkofangeren. Føreren af uheldsbilen virkede påvirket, og politiet blev tilkaldt. Her viste en alkometertest, at bilisten havde en promille, der var et solidt stykke over 2. En kontroltest gav samme resultat. Det var en 48-årig mand fra lokalområdet, som blev anholdt klokken 17.47 og sigtet for spirituskørsel, og på grund af promillens størrelse blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet.
SLAGELSE: Sigtet for at brænde haveaffald
Politiet fik lørdag klokken 16.14 en anmeldelse om generende røg fra en have i en by lidt uden for Slagelse. En politipatrulje fandt frem til stedet, hvor der var gang et bål i en have, og det var haveaffald og træpæle, der blev brændt af. Det røg ganske rigtigt en del, og politiet sigtede en 41-årig mand for overtrædelse af beredskabsloven.
SLAGELSE: To sigtet for at deltage i forbudt forening
Politiet standsede fredag klokken 14.06 en bil på Nykøbing Landevej ved Slagelse. Der var to personer i bilen, en 28-årig mand fra Ruds-Vedby og en 36-årig mand fra Stenløse, og da betjentene undersøgte bilen, fandt de to rockerveste, som tydeligt henviste til Bandidos. De to mænd blev herefter sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om at videreføre en foreløbigt forbudt forening, og de to veste blev beslaglagt.
SLAGELSE: Vanvidsbilist blitzet
En af politiets målebiler fra den automatiske trafikkontrol stod tirsdag mellem klokken 10.31 og 16.30 på Stillingevej ved Slagelse. Her blev ikke færre end 79 trafikanter målt til at køre hurtigere end tilladt. Seks af dem kørte så hurtigt, at de står til et klip i kørekortet og to får en betinget frakendelse. En enkelt af dem blev målt til at køre 105 km/t, hvilket kalder på betegnelsen vanvidsbilist. Politiet har forsøgt at finde frem til bilisten, som skal afhøres og den hurtige bil, som skal beslaglægges, men den er endnu ikke lokaliseret.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Gadekærsvej | Tirsdag klokken 18.22 | Pas, et armbåndsur, smykker og kontanter | |
Slagelse | Klosterbanken | Mandag klokken 212.00 – tirsdag klokken 7.00 | Elværktøj i form af en sømpistol og en slagboremaskine | |
Korsør | Græsvænget | Torsdag kl. 9.30 – fredag kl. 16.00 | Smykker og træfigur | |
Skælskør | Gyvelvej | Lørdag kl. 13.54 | Vides endnu ikke | |
Slagelse | Islandsvej | Fredag kl. 22.00 – mandag kl. 23.30 | Vides endnu ikke | |
Slagelse | Munkebakken | Mandag klokken 5.40-15.30 | Smykker og parfume | |
Skælskør | Rødekullevej | Fredag kl. 8.50 – 13.05 | Playstation, computer, smykker, VR-briller og kontanter | |
Slagelse | Trolles Have | Fredag kl. 15.15 – lørdag kl. 04.55 | Playstation, computer, tablet |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | – | Tirsdag klokken 18.10-19.50 | To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørslen og to blev målt til at køre for hurtigt. |
Slagelse | Sørby Hovedgade | Tirsdag klokken 21.20-21.50 | Bestilt færdselskontrol: Ingen sager |
Slagelse | Korsørvej | Torsdag klokken 13.00-14.00 | Ingen sager |
By | Vej | Tid | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|
Slagelse | Stillingevej | Tirsdag klokken 10.31-16.30 | 1369 | 79 | 50 km/t | 105 km/t | Seks klip, to betingede frakendelse og en ubetinget frakendelse |
Korsør | Vestmotorvejen | Mandag klokken 13.39-19.30 | 7555 | 71 | 110 km/t | 139 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen | Fredag kl. 7.24 – 13.25 | 8062 | 116 | 90 | 127 | 1 klip |
Korsør | Storebæltsbroerne | Lørdag kl. 16.58 – 22.30 | 4969 | 38 | 110 | 154 | 1 klip |
Dalmose | Skælskørvej, Ting Jellinge | Onsdag klokken 16.57-18.17 | 130 | 1 | 60 km/t | 77 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Onsdag klokken 19.20-1.00 | 4959 | 28 | 110 km/t | 137 km/t | – |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Torsdag klokken 18.53-1.00 | 3574 | 27 | 110 km/t | 142 km/t | – |
Skælskør | Slagelse Landevej, Tranderup | Onsdag klokken 19.28-20.28 | 169 | – | – | – | – |
Slagelse | Skælskør Landevej, Lundforlund | Onsdag klokken 21.15-23.00 | 173 | 2 | 50 km/t | 67 km/t | – |
Slagelse | Valbygårdsvej | Kl. 10.17 – 16.25 | 1017 | 0 | 80 km/t | – | – |
Slagelse | Skælskørvej | Kl. 19.03 – 23.59 | 323 | 20 | 50 km/t | 90 km/t | 3 betingede frakendelser |
Korsør | Halsskovvej | Mandag klokken 17.0018.20 | 81 | 1 | 50 km/t | 59 km/t | – |
Slagelse | Kongsmarkvej | Mandag klokken 13.46-19.30 | 148 | 10 | 40 km/t | 72 km/t | To betingede frakendelser |
Korsør | Skovvej | Søndag kl. 13.42 – 19.42 | 1040 | 8 | 60 | 101 | 1 klip |
Slagelse | Vestmotorvejen | Lørdag kl. 14.05 – 20.16 | 6586 | 123 | 110 | 142 | – |