Onsdag d. 27. januar 2016 kommer overlæge, Ph.d, Klaus Brasso, fra Rigshospitalets Urologiske klinik til Slagelse for at holde et foredrag om “Prostatakræft fra A til …..?”.
Klaus Brasso er, i prostatakræftkredse, en meget anerkendt foredragsholder, der plejer at samle mange tilhørere.
Klaus Brasso vil fortælle generelt om prostatakræft, sygdommen og behandlingen. Klaus Brasso er også tilknyttet Copenhagen Prostate Center, og kan derfor fortælle om sidste nyt fra forskningen. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål af generel karakter.
Foredraget finder sted på Slagelse bibliotek på Stenstuegade 3, 4200 Slagelse fra klokken 19.00 til 21.30.
Man skal tilmelde sig til mødet, og det gør man ved at skrive til Ruben Højmark på ruben.hojmark@gmail.com. Deltagerprisen er 25 kroner inklusiv kaffe/te og et stykke kage.