Slagelse og Antvorskov Hallen dannede i weekenden rammen om opgøret mellem arvefjenderne Sverige og Danmark, når landenes bedste mandlige tennisspillere duellerer i Davis Cup turneringen. Fredag havde den unge dansker Andreas Bjerrehus sin debut for Danmark, da han mødte Markus Eriksson i den første singlekamp.IMG_8083

Det blev en lang fem-sætter på knap fem timer, hvor de første fire sæt alle gik i tie-break. Danmark vandt de to første, mens Sverige tog sig af de næste to. Markus Eriksson spillede det typiske svenske spil fra baglinien, mens den unge dansker havde et noget større oplagt spil, hvor der ofte blev gået til nettet samt spillet mangen en stopbold. Mange svenske point var resultatet af danske fejl, og det levede svenskeren højt på.

Andreas Bjerrehus vidste stor vilje og fight, da han i både første og andet sæt brød tilbage og vandt begge tiebreak komfortabelt. Anderledes gik det i tredje og fjerde sæts tie-breakere, som Markus Eriksson vandt uden de større problemer.

Begge spillere havde i femte sæt svært ved at løfte kectheren, men publikum i den kun halvfyldte hal gjorde, hvad de kunne for at opildne den danske debutant. Sejren var inde for rækkevidde, da Andreas Bjerrehus brød svenskerens serv til 7-6, nu skulle han bare holde sin egen serv, så var sejren i hus. Men sådan skulle det ikke gå, og det var næsten symptomatisk for spillet denne aften, at Bjerrehus missede sin matchbold, da han spillede en stopbold i nettet, for så bagefter at lave en dobbeltfejl. Herefter kørte den noget mere rutinerede svensker sejren i hus med 9-7 i femte og afgørende sæt.

Senere på aftenen tabte Danmark også den anden single, og dermed er presset maksimalt inden lørdagens double, der skal vindes, hvis Danmark skal rykke ned og ud af det gode selskab.

/joj