Måske lyder titlerne “Østarbejdernes Bagmænd” eller “Massakren i Dvor” bekendt? Det gør de sandsynligvis fordi, at begge disse er kendt fra hhv. DR1 og DR2, hvor de har prydet skærmen med deres høje dokumentariske kvalitet.
Bag begge dokumentarfilm står Georg Larsen, der har rejst i mere end 20 år i verdens brændpunkter og set, hvordan verden kan se ud til forskellige tider. Nu er det muligt at blive taget på en rejse med ind i dokumentarismens maskinrum, når Høve og Havrebjerg Valgmenigheder inviterer til foredrag med Georg Larsen d. 12. november kl. 19.30.
Du kan læse mere om foredraget på facebook.