Det var en stor overraskelse for mange, da Sjællandske i morges kunne bringe nyheden om FCV’s økonomiske krise; faktisk står det så galt til, at Gert Hansen bruger alle sine vågne timer på at genrejse de lokale heltes hold rent økonomisk.
FCV er på begyndt at vise lovende takter på fodboldbanen, senest med en sejr i lokalderbyet over Næstved. Alt er dog ikke fryd og gammen for det vestsjællandske hold, der i løbet af året skulle have åbnet op for flere lokale investorer med en aktieemission bl.a. hjulpet på vej af de allerede eksisterende investorer, hvilket dog aldrig skete – hvorfor der er lavvande i vikingernes pengekasse.
Nu fattes klubben penge i sådan grad, at direktør, Gert Hansen, ikke tør love løn i den kommende måned, skriver Sjællandske som sidste udvikling i sagen.
Flere lokale erhvervsfolk og politikere har allerede reageret på FCV’s økonomiske nedtur; herfra opfordres der til, at Slagelse nu viser, at vi kan stå sammen, når det virkeligt gælder. På TVeast’s facebook-side kan bl.a. læses kommentarer som:
“Det er NU erhvervsdrivende mv. skal stå sammen og få reddet byens flagskib. Det må kunne lade sig gøre i en by af Slagelses størrelse”, skriver en facebook-bruger.
På Dit Slagelse følger vi naturligvis sagen nøje.