Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2015-12-04 til 2015-12-10.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

SPRITBILISTER 

En 33-årig mand fra Skælskør blev takket være en flot indsats fra vidner anholdt en halv time efter et røveri i Meny på Konge-Åsen i Skælskør. En mand, der ventede i sin bil udenfor forretningen, så klokken 12.26 en mand løbe ind i butikken med en elefanthue på. Han ringede straks til alarmcentralen 1-1-2, og politiet rykkede hurtigt ud. Røveren gik hen til en af kasserne og råbte, at det var et røveri, mens han truede med en strømpistol. Da kassemedarbejderen tilsyneladende ikke var hurtig nok, dykkede han selv ned i kasseapparatet og greb et bundt pengesedler, inden han stak af. Men han blev skarpt forfulgt af flere vidner fra forretningen, som bagefter ledte politiet til en boligblok på Præstevænget, hvor røveren var forsvundet ind. Her blev den 33-årige anholdt og sigtet for røveriet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han nu skal afhøres, inden han formentlig fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.

Politiet standsede tirsdag klokken 1.09 en 31-årig mand fra Svebølle, der kom kørende på Ndr. Stationsvej i Slagelse. En alkometertest viste, at den 31-årige havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og da han også virkede påvirket af stoffer, blev der gennemført en narkometertest. Den gav udslag for cannabis, og den 31-årige blev derfor anholdt og sigtet for både spirituskørsel og for kørsel i påvirket tilstand.

Fredag klokken 15.04 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Stibjergvej ved Korsør. Der var dog tale om et solouheld, hvor det viste sig, at en 73-årig kvinde var alt for spirituspåvirket til at kunne køre sin knallert. Kvinden blev derfor sigtet og anholdt for kørsel i spirituspåvirket tilstand.

Lørdag klokken 04.47 standsede politiet en bil på Tersløsevej i Dianalund. Det var en 47-årig kvinde fra Slagelse, og hun viste sig at have en promille, der var noget højere end det tilladte. Hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Kvinden fik administrativt inddraget kørekortet.

Søndag klokken 3.36 standsede politiet en 39-årig mand fra Brande på Kalundborgvej i Slagelse. En alkometertest afslørede, at den 39-årige havde en promille, der var noget højere end det tilladte, og han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet standsede søndag klokken 4.30 en 27-årig kvinde fra Slagelse, der kom kørende på Vestre Ringgade i Slagelse. En alkometeretest viste, at hun havde en promille, der var en del højere end det tilladte, og hun blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Julen og julefrokosterne står for døren, og det plejer ofte at involvere både alkohol og en del ballade i nattelivet. Derfor er Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi gået sammen med en række lokale aktører i politikredsen største byer – fx cityforeninger, kommunerne, natteravnene og restauratørerne – om en kampagne, der skal skabe trygge rammer for alle, der i julemåneden skal ud at fejre julefrokoster. Målet er glade og hyggelige aftener i trygge og sikre rammer uden vold og alt for fulde folk. Kampagnen hedder Tryg Julefrokost – og den ser ud til at virke. Meldingerne fra de politibetjente, der har holdt øje i weekendens aften- og natteliv er meget positive: Folk opførte sig pænt, de var glade og der var rigtig god stemning stort set over alt. Kun i Slagelse blev en beruset 24-årig mand fra byen anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen, da han trods flere advarsler ikke ville gøre som politiet sagde. Men eftersom politibetjente har besøgt over 100 forskellige julefester i løbet af fredag og lørdag aften, så er den 24-årige en enlig svale i en positiv historie om fest og glæde – helt i julens ånd.

HÆNDELSER

SKÆLSØR: 33-årig anholdt efter røveri i Meny
En 33-årig mand fra Skælskør blev takket være en flot indsats fra vidner anholdt en halv time efter et røveri i Meny på Konge-Åsen i Skælskør. En mand, der ventede i sin bil udenfor forretningen, så klokken 12.26 en mand løbe ind i butikken med en elefanthue på. Han ringede straks til alarmcentralen 1-1-2, og politiet rykkede hurtigt ud. Røveren gik hen til en af kasserne og råbte, at det var et røveri, mens han truede med en strømpistol. Da kassemedarbejderen tilsyneladende ikke var hurtig nok, dykkede han selv ned i kasseapparatet og greb et bundt pengesedler, inden han stak af. Men han blev skarpt forfulgt af flere vidner fra forretningen, som bagefter ledte politiet til en boligblok på Præstevænget, hvor røveren var forsvundet ind. Her blev den 33-årige anholdt og sigtet for røveriet. Han blev taget med til politistationen i Slagelse, hvor han nu skal afhøres, inden han formentlig fremstilles i grundlovsforhør senere tirsdag.

SLAGELSE: 61-årig sigtet for spirituskørsel
I går klokken 17.25 kom en 61-årig kvinde fra Slagelse kørende i bil ad Solbærvej i Slagelse, da hun kørte ind i en sten, der stod i rabatten. Da politiet kom til stedet vurderede de, at kvinden var beruset, og derfor blev hun anholdt og sigtet for spirituskørsel, og bagefter fik hun taget en blodprøve, der skal vise hvor stor hendes promille var.

KORSØR: 35-årig ville ikke oplyse sit navn – fik overnatning i detentionen
Politiet blev søndag klokken 23.42 kaldt til Korsør station, fordi en passager i et tog var larmende og generende. Da politiet ankom til stationen, blev den pågældende passager bedt om at stige af toget, men han ville ikke oplyse sit navn eller sin fødselsdag til betjentene. Derfor blev han anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. På politistationen i Næstved blev hans identitet fastlagt – det var en 35-årig mand fra Odense – og det viste sig, at han var eftersøgt til afhøring af Fyns Politi. Den 35-årige køres over broen mod Fyn mandag formiddag.

SLAGELSE: 21-årig kørte ind i betonklods
I fredags klokken 14.55 påkørte en 21-årig mand en betonklods på Ndr. Ringgade i Slagelse. Imidlertid var føreren ikke ved bilen, da politiet kort efter kom til stedet. Det viste sig, at han var blevet kørt hjem af et venligt vidne til ulykken. Vidnet kontaktede efterfølgende politiet og fortalte, at den 21-årige havde virket noget beruset. Næsten samtidig fik politiet en anmeldelse fra en anden borger, der fortalte, at der på en adresse i Slagelse var råben og skrigen. Det viste sig at være den 21-Ârige, der virkede noget ude af balance. Så han blev anholdt, sigtet for spirituskørsel og efter ordensbekendtgørelsen – og så blev han kørt til hospitalet for et tjek.

SLAGELSE: 29-årig anholdt efter værtshusuorden
Fredag klokken 22.48 blev politiet tilkaldt til The Old Irish Pub på Fisketorvet i Slagelse, hvor en gæst var opfarende og havde truet dørmændene. Da betjentene ankom til stedet, ville den pågældende, som virkede påvirket af stoffer, ikke oplyse sit navn og sin fødselsdag, og han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af retsplejeloven. Han skubbede ud efter betjentene og gjorde modstand mod anholdelsen, og han blev derfor også sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den 29-årige blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han fik en overnatning i detentionen, inden han blev løsladt igen klokken 6.15.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Søbrinken Hus Søndag kl. 0.00 – onsdag kl. 11 Sonos musikanlæg, lammeskind, tasker, jakker af mærket Canadian Goose og smykker.
Korsør Musholmvej Hus Tirsdag klokken 7.15 – 19.20 Parfume, smykker, Canon Spejlreflekskamera, Samsung videokamera, Iphone 4 og udenlandsk valuta

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Kierulffsvej Kl. 8.55 – 9.25 Knallertkontrol: 15 køretøjer blev standset og kontrolleret, men alle havde tingede i orden og kørte pænt.
Slagelse Flere steder Kl. 8 – 16 Kontrol af køreskoler og skolevogne: 7 skolevogne standet og kontrolleret – alle havde tingene i orden.
Skælskør Flere steder Tirsdag klokken 12.30 – 13.50 Selekontrol: ti køretøjer kontrolleret, hvoraf syv blev sigtet. Fem af dem blev sigtet for, at bruge håndholdt mobiltelefon og to blev sigtet for, at de ikke brugte sikkerhedsselen
Slagelse Flere steder Lørdag klokken 03.55 – 04.20 Ingen sager
Slagelse Antvorskov Allé Torsdag klokken 9 – 12 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon og en for manglende brug af sikkerhedssele

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Harrested, Slagelse Slagelsevej Tirsdag klokken 5.40 – 12.45 ATK 352 72 50 km/t 84 km/t 18 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Holbækvej Klokken 9.15-10.30 Laser 11 9 50 km/t 83 km/t Seks klip – og tre blev sigtet for at bruge håndholdt mobiltelefon
Oksebro, Slagelse Holbækvej Søndag klokken 7.55 – 13.13 ATK 375 18 80 km/t 100 km/t Ingen klip
Øster Stillinge, Slagelse Stillingevej Lørdag klokken 8 – 13.02 ATK 402 16 50 km/t 90 km/t 3 klip og en betinget frakendelse
Slagelse Skælskørvej Klokken 13.40 – 18.51 ATK 672 89 50 km/t 90 km/t 11 klip og en betingede frakendelser af kørekort