Så er det igen blevet tid til Landklubsdiskotek i Vestsjællands Ungdomsklub – Det er for alle fra 2. klasse til 15 år!
Så hvis du har lyst til at “danse løs på fuldt sukkerchok”, skal tjekke festen ud den 23. januar 2016. Der vil være mange aktiviteter, som du kan deltage i, det være sig blandt andet en flødebollekonkurrence, hvor rekorden fra 2014 er 30 flødeboller på tre minutter – så det bliver spændende at se, om den kan blive slået i 2016… Du kan også bare tage en slapper på 1. sal i biografen sammen med dine venner og veninder .
Sodavandsbaren er desuden åben, hvor der også kan købes mad og slik.
Det understreges, at det kun er sodavand, der kan købes i baren. Alkoholiske drikke er således ikke tilladte.
Klubben håber at se rigtig mange til en sjov aften – hvor der naturligvis vil være opsyn af voksne hele aftenen.
Festen foregår som sagt den 23. januar 2016, og det er fra 19.00 til 23.00.
Entréen er 30 kr. (hvis du har et rødt medlemskort er entréen fri).
Du kan se mere på ungdomsklubbens hjemmeside.