Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2016-03-31 til 2016-04-06.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at fortælle offentligheden om. Ikke-anmeldte eller af politiet ignorerede hændelser omtales ikke i det følgende.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

SPRITBILISTER
På Slagelse Landevej i Korsør stoppede politiet i nat klokken 2.55 en 33-årig mand fra Vemmelev. Det viste sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, og blev derfor anholdt og sigtet for at køre i påvirket tilstand.

HÆNDELSER
SKÆLSKØR: 17-årig sigtet for biltyveri
I løbet af natten til tirsdag blev der stjålet en Volvo fra en adresse i Skælskør. Et vidne opdagede i går eftermiddags, at den stjålne bil holdt på en parkeringsplads på Lundevej i Fuglebjerg. Inden politiet kom til stedet kørte den formodede biltyv imidlertid fra stedet i Volvoen, men vidnet fulgte efter, og fik standset Volvoen. Gerningsmanden stak af til fods, men blev hurtigt fanget, da politiet kom. Det drejer sig om en 17-årig ung mand, der blev sigtet for biltyveri og efter færdselsloven.

SLAGELSE: Butikstyveri for 4.000 kroner
Butiksdetektiven i Vestsjællandscenteret på Jernbanegade i Slagelse opdagede i går klokken 14.34, at en mand ikke havde tænkt sig at betale for en masse varer, han havde lagt i en sportstaske. Han blev derfor tilbageholdt og politiet blev tilkaldt. Det viste sig, at manden, der er 24-årig og med ukendt adresse, havde for mere end 4.000 kroner ubetalte varer i tasken, og han blev derfor anholdt og sigtet for butikstyveri.

DALMOSE: Stråtækt hus udbrændt
Politi og brandvæsen blev torsdag klokken 16.53 kaldt til Hyllestedvej i Hyllested uden for Dalmose, hvor der var udbrudt brand i et stråtækt hus. Hele tagkonstruktionen brændte, og huset fik store skader, men det er endnu ikke afklaret, hvad der startede branden. Ingen kom noget til ved branden, der nu skal undersøges af politiets teknikere.

SLAGELSE: 11-årig dreng væltet af cyklist
En 11-årig dreng, der var på vej hjem fra skole, blev onsdag skubbet omkuld af en mand ved tunnelen, der fører fra stien langs Idagårdsvej til Ærøvej i Slagelse. Den 11-årige stod med sin cykel og snakkede med en kammerat, da en ca. 40-50-årig mand, som kom på cykel, standsede og skubbede til den 11-årige, så han faldt og slog sin højre hånd. Herefter kørte manden fra stedet igen. Den 11-årige blev behandlet på sygehuset i Slagelse. Politiet vil gerne tale med manden, der beskrives som ca. 40-50 år, mørkebrunt hår, overskæg og skæg rundt om munden, lidt fipskæg. Han havde neongult og hvidt arbejdstøj “fra en byggeplads” på og cyklede på en hvid racercykel.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Dalmose Sønder Bjergvej Landejendom Søndag kl. 15 – mandag kl. 16.30 Lamper, lysestager og andet boligtilbehør
Skælskør Slagterivej Hus Mandag kl. 22.15 – tirsdag kl. 7 Nøgler
Korsør Tyreengen Lejlighed Torsdag kl. 14 – mandag kl. 22.30 Intet stjålet
Korsør Teglværksparken Lejlighed Fredag kl. 4.16 Medicin
Slagelse Blindekildevej Hus Onsdag kl. 17.30 – søndag kl. 9.30 Damejakke af mærket Modstrøm, Nike free kondisko og Iphone 5
Korsør Teglværksparken Lejlighed Fredag klokken 4.16 Medicin

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Sejerøvej 7.45 – 8.15 Skolekontrol: En blev sigtet for ikke at have spændt sikkerhedsselen og for ikke at have sit kørekort med.
Slagelse Korsørvej Lørdag kl. 2.00 – 4.00 Målrettet spirituskontrol: 15 biler standset, ingen sager
Slagelse Rosengården Søndag kl. 2.30 – 3.00 Målrettet spirituskontrol: ti bil standset, ingen sag
Korsør Motalavej Klokken 9.09-10 40 biler kontrolleret – en blev sigtet for at køre på en uindregistreret knallert uden forsikring
Slagelse Jacob Dampes Vej Klokken 13.10-14.20 37 biler standset og kontrolleret: Tre blev sigtet for forskellige færdselslovsovertrædelser
Dalmose Vemmeløseve, Vemmeløse Klokken 13.40-14.05 Bestilt færdselskontrol: Otte køretøjer kontrolleret for hastighedsoverskridelse. En enkelt blev sigtet for at køre 70 km/t i en 50 km/t-zone

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Kirkerupvej Lørdag klokken 9.20 – 9.50 Bestilt færdselskontrol laser 5 0 50 km/t
Slagelse Vestmotorvejen ved Ølsemosevej Klokken 12.18-16.30 ATK 6800 145 130 km/t 185 km/t 15 betingede frakendelser