Den sidste del af parkeringspladserne på Rådhuspladsen i Slagelse er frigivet, så det nu er muligt at parkere på hele pladsen. Det fortæller VDOnline.dk.

Skælskørfirmaet Kecon, som står for renoveringen af P-kælderen under pladsen, er dermed to uger foran tidsplanen.

– Kecon arbejder målrettet og det er gået lidt hurtigere med anden etape. Nu er de nået så langt med renoveringen at de har fået afstivet og godkendt kælderen så man kan parkere på hele pladsen, fortæller Svend-Erik Kristensen, kommunikations- & marketingchef i Slagelse Kommune til VDOnline.dk

Den officielle indvielse af de 106 P-pladser på Rådhuspladsen finder sted d. 6. maj.