VisitVestsjælland har sammen med borgmestrene fra Slagelse, Kalundborg og Sorø Kommuner præsenteret en ny måde at inspirere danske og internationale turister på.

Avisen Sjællands VestkystDe færreste kender historien om Dronning Margrethe d. 1. (1352-1412), som ifølge et sagn led skibbrud og drev i land på en planke ved Reersø, Kalundborg. Og hvad med den om vikingeskatten i Boeslunde eller den 5000 år gamle jettestue?

Disse er blot nogle af de utallige sagn, legender og sande historier, som sammen med hints til, hvordan man slapper af i naturen, pryder siderne i den nye inspirationsavis, som VisitVestsjælland lancerede den 19. april.

Lars Nielsen, adm. direktør for VisitVestsjælland, udtaler ”Vi tager på ferie for at slappe af og komme væk fra dagligdagen, men samtidig vil vi også gerne inspireres og have uforglemmelige oplevelser. Det er netop det, vi slår på her”.

Undersøgelser viser, at selv om rekord mange turister tager på ferie langs de danske kyster, så bliver mange turister ved sommerhusene, og kommer ikke ud og oplever kulturen. Det er netop det, som VisitVestsjælland gerne vil ændre.

Avisen Sjællands VestkystAvis Sjællands Vestkyst”De fleste af os husker, når vi får fortalt en unik historie, som er forbundet med de steder, vi besøger. Det er ofte de historier, der hænger fast, og som inspirerer os til at tage ud og opleve mere” siger Lars Nielsen.

Inspirationsavisen er gratis og er skrevet på dansk med tyske og engelske sektioner. Den udkommer i 100.000 eksemplarer og bliver omdelt til 12.500 feriehuse. Den kan i nærmeste fremtid hentes hos mere end 200 supermarkeder, tankstationer, attraktioner og overnatningssteder i destinationen.

Avisen kan også læses online på adressen: http://vestky.st/rundtom

PS. Historien om dronningen, der drev i land ved Reersø, endte forresten også godt for lokalbefolkningen. Det siges nemlig, at Hendes Majestæt, som tak for reersøboerne enestående gæstfrihed, bestemte at de skulle være fri for at betale tiende (skat). Det må dermed siges at gæstfrihed betaler sig.

historie
Historie fra ’Rundt om Sjællands Vestkyst’

Om VisitVestsjælland
Destinationsselskabet VisitVestsjælland A/S blev etableret af Kalundborg og Slagelse Kommuner i 2013, og i januar 2016 trådte Sorø Kommune ligeledes ind i turismesamarbejdet. Målet er at den samlede destination skal blive en af de stærkeste og mest attraktive for kyst- og naturturister i Danmark.

Turismen til Kalundborg og Slagelse Kommuner har aldrig været højere. Siden 2014 er antallet af turister steget procentvis mere end noget andet sted i landet. Stigningen kommer både fra ferie- og erhvervsturister, og har betydet en meromsætning på over 100. mio. kr. Turisternes årlige forbrug i de to kommuner er over 1,5. mia. kr.

Avisen Sjællands Vestkyst Avisen Sjællands Vestkyst Avisen Sjællands Vestkyst