Slagelse Kommune er kommet med i app’en FindToilet til smartphones. Borgere og turister kan dermed nemmere finde de offentlige toiletter.

Offentligt-toiletFindToilet er en gratis app, der kan downloades både til Android og iOS.

App’en viser et kort med kommunens offentlige toiletter, og da hvert toilet er tilføjet med en adresse, kan man få vist en rutevejledning til toilettet, uanset om man er kørende, gående eller med offentlig tranport. Der er samtidig billeder af toiletbygningerne, som gør det nemmere at finde dem.

For hvert toilet kan man se, hvornår toilettet er åbent i løbet af året, og om det er handicapvenligt.

– Vi håber, at borgere, turister og andre besøgende i vores kommune vil synes godt om vores deltagelse i app’en, fortæller driftsplanlægger Inga Rós Eiríksdóttir, Slagelse Kommunes Entreprenørservice.

Man behøver ikke have en smartphone for at finde de offentlige toiletter. Kortet kan også tilgås fra en pc eller tablet.

På kommunens hjemmeside er der link til download af app’en og til kortet. Se slagelse.dk/toilet

Nye skilte og bedre feedback
De offentlige toiletter har alle fået opsat nye skilte, så man på stedet kan se åbningstiderne. På skiltet er der samtidig info om, hvordan man melder eventuelle fejl og mangler ind til kommunen – fx hvis der er begået hær-værk. Det gøres nemt og hurtigt via selvbetjening.