Spritbilister

10-120415
I den forløbne weekend har politiet standset følgende påvirkede bilister og knallertkører:

Fredag klokken 1.23 standsede en politipatrulje en bil, som kørte på Sdr. Stationsvej i Slagelse. Ved rattet i bilen sad en 40-årig mand fra Slagelse, som ved en alkometertest viste sig at have drukket mere end tilladt, hvis man skal ud at køre bil. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Fredag klokken 17 kørte en bil på Jernbanevej i Skælskør, som en patrulje syntes, de ville kigge nærmere på. Føreren af bilen – en 53-årig mand fra Slagelse – blev alkometertestet, og da prøven viste positivt resultat, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

På Maglemervej i Maribo standsede en patrulje fredag klokken 16.35 en knallert. Knallertkøreren – en 47-årig mand fra Maribo – virkede bestemt spirituspåvirket, og en alkometertest viste da også et resultat et pænt stykke over det tilladte, hvorfor han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Lørdag klokken 23.15 blev en bil, som kørte på Nykøbingvej i Stubbekøbing, standset af en patrulje. Føreren af bilen – en 56-årig mand fra Maglebrænde – blev alkometertestet, og da testen viste positivt resultat, blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Søndag klokken 11.52 blev en bil, der kørte på Købmagergade i Vordingborg, standset af politiet. Da føreren – en 22-årig mand fra Vordingborg – virkede påvirket, blev han narkometertestet. Da testen gav udslag for hash, blev han anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

090415
I det forløbne døgn har politiet standset følgende spritbilister:

Torsdag klokken 14.15 standsede politiet en 51-årig mand fra Maribo, der kom kørende på Vestervej ved Holeby på knallert. Den 51-årige lugtede af alkohol, og en alkometertest bekræftede, at han havde en promille, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En bilist ringede torsdag klokken 22.06 til politiet og anmeldte, at han kørte bag en bil, som slingrede over Storstrømsbroen i retning mod Nørre Alslev. Politiet fik bilen standset i Nørre Alslev, og føreren – en 46-årig mand fra Nykøbing – gennemførte en alkometertest. Den viste en resultat, der var noget over det tilladte, og den 46-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel.

En 40-årig mand fra Slagelse, som kom kørende på Sdr. Stationsvej i Slagelse, blev fredag klokken 1.28 standset af politiet. En alkometertest viste, at den 40-årige havde en promille, der var lidt over det tilladte, men til gengæld havde havde han ikke noget kørekort. Den 40-årige blev derfor sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret, og da han flere gang tidligere var sigtet for at køre uden kørekort, blev hans bil beslaglagt på stedet.

Torsdag klokken 14.20 standsede politiet en 48-årig mand fra Herlufmagle på Tranevej i Næstved. Den 48-årige virkede påvirket af stoffer, og han blev derfor anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand.

Hændelser

NÆSTVED: 39-årig væltede på knallert

Tidspunkt: 13/04-2015

En 39-årig mand fra Næstved kom mandag klokken 18.03 kørende ad Søndervej ved Bistrup uden for Næstved. På broen over Saltø Å mistede den 39-årige herredømmet over sin knallert og kom over i den modgående vejbane, hvor han ramte en bil med en 58-årig mand fra Spjellerup ved rattet. Den 39-årige blev kørt til skadestuen i Slagelse til behandling for sine knubs, og der blev taget en blodprøve, der skal godtgøre, om den 39-årige var påvirket af spiritus.

SLAGELSE: Slagsmål foran “Ib’s carport”

Tidspunkt: 11/04-2015

Lørdag morgen klokken 4 var en del unge mennesker samlet i Skovsøgade ud for “Ib’s carport”, da der opstod slagsmål blandt mindst to af de tilstedeværende, hvorfor politiet måtte haste til stedet for at bringe ro over gemytterne. Da der igen var ro i gaden, sigtede betjentene to af de unge mænd – en 19-årig fra Slagelse og en 22-årig fra Sorø – for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: Fuld mand kørte ind i fire biler

Tidspunkt: 11/04-2015

I lørdags klokken 14.45 fik politiet en anmeldelse fra en mand, der sammen med flere andre tilbageholdt en 19-årig mand, der netop havde påkørt fire parkerede biler, der holdt på Dyrehegnet i Korsør. Den 19-årige havde forsøgt at stikke af fra stedet, men var altså blevet tilbageholdt af vidner. Politiet fik anholdt den 19-årige under stort besvær, da han var temmelig ophidset. Han blev sigtet for spirituskørsel, da hans promille viste sig at være en hel del over det tilladte.

SLAGELSE: Kørte uden togbillet

Tidspunkt: 09/04-2015

Politiet fik torsdag klokken 20.38 en anmeldelse fra togpersonalet om, at der var tre østeuropæere med toget, som hverken havde billet eller legitimation. Da toget rullede ind på banegården i Slagelse klokken 20.54 tog politiet imod og fandt frem til de tre. Der var tale om en 42-årig og en 47-årig mand fra Polen, mens identiteten for den tredje endnu ikke er fastlagt. Alle tre var fulde, og de blev anholdt og sigtet for ulovligt ophold og taget med til politistationen i Næstved. Deres sag skal nu undersøges nærmere.

SLAGELSE: 19-årig havde knojern og hash

Tidspunkt: 09/04-2015

Politiet var rutinemæssigt forbi banegården i Slagelse torsdag klokken 19.27, og bag en godsbygning så betjentene tre unge, som blev tjekket. Det var tre 19-årige mænd, og den ene – som var fra Vemmelev – viste sig at have 1,5 gram hash og et knojern på sig, og han blev derfor sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og våbenloven.

NÆSTVED: En anholdt efter indbrud i Vallensved brugs

Tidspunkt: 09/04-2015

Politiet fik fredag morgen en anmeldelse om et indbrud i Dagli’Brugsen i Vallensved. Tyverialarmen gik klokken 3.55, og et vidne oplyste til politiet, at en kassevogn kørte fra gerningsstedet i retning mod Slagelse. En politipatrulje fik øje på varebilen kort efter på Slagelse Landevej, og den drejede ind ad en grusvej i en mindre bevoksning, hvor den standsede, og føreren af bilen forsøgte at stikke af. Han blev snuset op af en politihund og anholdt klokken 4.10. Det var en 38-årig mand fra Rumænien, og han blev sigtet for indbruddet og skal nu afhøres på politistationen i Næstved.

SLAGELSE: To mistede livet i færdselsulykke

Tidspunkt: 08/04-2015

En 34-årig kvinde og en 24-årig mand mistede onsdag eftermiddag livet i en færdselsulykke, der skete på Holbækvej ved Næsbyskov lidt uden for Slagelse. De to dræbte var passagerer i en VW med en 24-årig kvinde ved rattet, og med i bilen var ogsåden 24-åriges søn på fem år. De er alle fra lokalområdet. Den 24-årige blev kørt til sygehuset til behandling for sine kvæstelser, mens den 5-årige dreng slap uskadt fra ulykken, der skete klokken 13.42.

Indbrud

By

Vej

Type

Tidsrum

Udbytte

Slagelse

Marievangsvej

Hus

Mandag klokken 13-15.30

13″ MacBook Pro og en bærbar pc af mærket Acer Aspire

Slagelse

Saksofonvej

Hus

Torsdag klokken 22.10

Ikke gjort op hvad der er stjålet

Hastighedskontroller

By

Vej

Tid

Type

Kontrollerede

Fartbilister

Tilladt

Hurtigste

Klip

Slagelse

Bjergbygade

Fredag klokken 9.40 – 10

Laser

2

50 km/t

71 km/t

Ingen klip men en kørte uden at bruge sele

Færdselskontroller

By

Vej

Tidspunkt

Slagelse

Klingeberg

Klokken 16.40-17.20

Syv køretøjer blev standset og kontrolleret: To blev sigtet for at bruge håndholdt mobil og en for ikke at have spændt sikkerhedsselen