Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 24. oktober til 2. november 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk
Politiet fik i fredags klokken 12 en anmeldelse om at en 41-årig kvinde var blevet overfaldet af sin mand på en adresse i Korsør. Manden havde slået hende adskillige gange og sparket hende, mens hun lå ned. Parret ligger i skilsmisse, og det var angiveligt jalousi, der havde udløst mandens raseri. Manden, der er 49 år, blev anholdt og sigtet for vold. Kvinden kom på skadestuen til tjek for sine skader.

Politiet fik torsdag klokken 10.03 en anmeldelse om, at en mand var i færd med at smadre ruderne i en bil, der holdt parkeret på Solvej i Nykøbing. Politipatruljen fandt ganske rigtigt en Renault i en sørgelig forfatning: Alle ruder var knust på nær to. Betjentene fandt frem til en 29-årig mand fra Nykøbing, som forklarede, at det var et økonomisk mellemværende med bilejeren, der fik ham til at smadre ruderne. den 29-årig blev anholdt klokken 10.15 og sigtet for hærværk. Han blev taget med til politistationen i Nykøbing, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 11.18.

Ved i hvert fald tre forskellige lejligheder har en 42-årig mand fra Slagelse begået indbrud og tyveri siden 1. juni i 2016. To gange er det endda gået ud over den samme adresse, og der er blevet fjernet værdier for ganske betragtelige beløb hver gang. Manden blev identificeret ud fra en videoovervågning, og onsdag morgen klokken 07.57 blev han anholdt på en adresse i Slagelse og sigtet for både indbrud og tyveri. Manden erkender kun delvist sigtelserne, og han bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

Politiet var i går fra klokken ca. 11 til stede i Korsør i forbindelse med sagen om den forsvundne Emilie Meng. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde modtaget oplysninger, som de med en ransagning af en bolig på Tårnborgvej skulle have endeligt af- eller bekræftet. Politiets omfattende undersøgelser viste imidlertid, at der ikke var spor efter Emilie Meng.

SLAGELSE: Indbrudstyv fanget på video.
Ved i hvert fald tre forskellige lejligheder har en 42-årig mand fra Slagelse begået indbrud og tyveri siden 1. juni i 2016. To gange er det endda gået ud over den samme adresse, og der er blevet fjernet værdier for ganske betragtelige beløb hver gang. Manden blev identificeret ud fra en videoovervågning, og onsdag morgen klokken 07.57 blev han anholdt på en adresse i Slagelse og sigtet for både indbrud og tyveri. Manden erkender kun delvist sigtelserne, og han bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.

SKÆLSKØR: Gemte amfetamin i sin sok.
Under en almindelig patruljering stødte et par betjente i går klokken 14.10 på to mænd fra lokalområdet, der begge er 29 år. De virkede ikke til at have helt rent mel i posen, og derfor undersøgte betjentene dem lidt nærmere. Det viste sig da også at være rigtigt, for den ene havde 1,3 gram hash på sig og den anden havde gemt 6,2 gram amfetamin i en pose i sin ene sok. De blev begge sigtet efter lov om euforiserende stoffer.

SLAGELSE: Kvinde slået og truet med voldtægt.
En 40-årig kvinde fra Korsør blev fredag klokken 17.39 udsat for vold af formentlig både den nuværende kæreste og en ekskæreste. De havde alle tre været i et supermarked, og på vejen hjem derfra begyndte de to mænd at slå og sparke på kvinden. De to mænd – en 30-årig fra Korsør og en 29-årig fra Slagelse – truede også med at voldtage kvinden. De blev begge anholdt og kan nu imødese en sigtelse for vold.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Korsør Skovparken Hus Fredag klokken 23.00 – lørdag klokken 11.30 Computer
Slagelse Hartmannsvej Hus Onsdag klokken 11.30 – fredag klokken 14.25 Smykker og lysestager
Slagelse Wagnersvej Hus Fredag klokken 16.20 – lørdag klokken 13.40 Smykker og høretelefoner
Slagelse Hartmannsvej Hus Fredag klokken 09.59 – lørdag klokken 15.15 Umiddelbart intet
Slagelse Haydnsvej Hus Fredag klokken 15.30 – lørdag klokken 15.40 Smykker
Slagelse Kierulffsvej Lejlighed Tirsdag klokken 8.30-15 Smykker
Slagelse Agersøvej Lejlighed Lørdag klokken 10 – tirsdag klokken 18 Magic samlekort o g figurer af typen Jojo
Skælskør Grendalsvej Hus Søndag klokken 12.30-17.30 Smykker, sølvtøj og sparebøsser
Slagelse Nyvej Lejlighed Lørdag klokken 21 – søndag klokken 3.30 Tre mountainbikes, en racercykel og fjernstyrede modelbiler
Slagelse Willemoesvej Hus Tirsdag klokken 9 – lørdag klokken 20.30 Bærbar pc af mærket Lenovo, smykker og en højttaler af mærket Libratone

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Korsør Motalavej Klokken 14-14.30 Ingen sager
Slagelse Albert Ibsensvej Klokken 14.48-15.22 Ingen sager
Slagelse Slagelse Landevej, Sørbymagle Klokken 16.15-16.30 Tre bilister blev sigtet for at køre frem mod fuldt stop
Korsør Motalavej Fredag klokken 16—17.30 En blev sigtet for at bruge håndholdt mobil og tre for at køre uden sikkerhedssele

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 14.28 – 19.39 ATK 8.106 865 110 km/t 155 km/t 16 klip
Korsør Storebæltsbroerne Fredag klokken 14.30 – 19.53 ATK 5.658 996 110 km/t 193 km/t 24 klip og 3 betingede frakendelser
Skælskør Stigsnæs Landevej Klokken 14.47-19.35 ATK 75 7 80 km/t 112 km/t Et klip
Skælskør Sorøvej Klokken 11.47-16.53 ATK 571 70 50 km/t 81 km/t 19 klip og en betinget frakendelse
Korsør Skovvej Klokken 7.21-9.51 ATK 538 9 50 km/t 73 km/t To klip
Korsør Skovvej Klokken 10.38-
12.29
ATK 408 2 80 kmY/t 92 km/t
Slagelse Korsørvej Mandag klokken 7.45 – 11.25 ATK 958 25 50 km/t 70 km/t 4 klip
Slagelse Bellisvej, Kr. Stillinge Fredag klokken 15.13-19.45 ATK 327 97 50 km/t 109 km/t Syv betingede frakendelser og to ubetingede
Slagelse Sorøvej Lørdag klokken 8.05-14.25 ATK 1435 115 50 km/t 84 km/t 10 klip og en betinget frakendelse