Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 2-9. november 2016.

Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.

Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk

En politipatrulje kørte natten til onsdag på Vestmotorvejen, og ved Tjærebyafkørslen holdt en bil med en påhængsvogn i rabatten. Føreren var en 25-årig mand fra Frederiksberg og der var desuden en 19-årig mand og en 25-årig mand fra Haderup, og de virkede lidt utilpas ved politiet. Ved nærmere eftersyn kom der ikke færre end 167 nye PlayStation 4 til syne i påhængsvognen og derudover nogle nye mobiltelefoner. De tre mænd kunne ikke helt redegøre for, hvor elektronikken kom fra og hvem der skulle modtage den, og derfor blev de alle tre anholdt klokken 0.55 og taget med til politistationen i Slagelse. De er sigtet for tyveri og skal nu afhøres nærmere.

Mandag klokken 14.38 traf politiet to rumænere, en kvinde på 27 og en mand på 29, i Galleriet på Rådhuspladsen i Slagelse. De havde begge to sedler, hvor der stod, at de havde brug for penge til deres tre børn, og de blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om betleri. Det viste sig, at den 29-årige mand havde fået en advarsel for betleri i 2013, og han fik derfor forelagt et bødeforelæg, mens kvinden blev tildelt en advarsel. Herefter blev de begge løsladt igen.

En uoverensstemmelse mellem to unge mænd på 19 og 16 år kulminerede i går aftes på Kongelyset i Slagelse i at den 16-årige stak den 19-årige med en foldekniv. Politiet blev tilkaldt og efter ca. en halv time fandt betjentene frem til den 16-årige, som blev anholdt og sigtet for kvalificeret vold. Den 19-årige blev kørt på skadestuen til tjek for sine skader, der dog ikke var alvorlige.

KORSØR: Standset med påhængsvognen fuld af PlayStations
En politipatrulje kørte natten til onsdag på Vestmotorvejen, og ved Tjærebyafkørslen holdt en bil med en påhængsvogn i rabatten. Føreren var en 25-årig mand fra Frederiksberg og der var desuden en 19-årig mand og en 25-årig mand fra Haderup, og de virkede lidt utilpasset ved politiet. Ved nærmere eftersyn kom der ikke færre end 167 nye PlayStation 4 til syne i påhængsvognen og derudover nogle nye mobiltelefoner. De tre mænd kunne ikke helt redegøre for, hvor elektronikken kom fra og hvem der skulle modtage den, og derfor blev de alle tre anholdt klokken 0.55 og taget med til politistationen i Slagelse. De er sigtet for tyveri og skal nu afhøres nærmere.

SLAGELSE: 44-årig dømt og varetægtsfængslet for vold mod ekskæresten
Politiet fik mandag klokken 16.20 en anmeldelse om, at en 45-årig kvinde var blevet overfaldet af sin ekskæreste – en 44-årig mand fra Slagelse – i sit hus uden for Slagelse. Kvinden var både blevet skubbet og slået i ansigtet, og voldsmanden tog på et tidspunkt også halsgreb på hende. Den 44-årig mand blev anholdt mandag klokken 18.12, og tirsdag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør, ikke mindst fordi han få dage tidligere var blevet prøveløsladt efter afsoning af en anden voldsdom. Den 44-årige blev nu idømt fængsel i tre måneder, ligesom reststraffen på 51 dage fra den tidligere dom blev udløst, og retten besluttede samtidig, at den 44-årige skulle forblive varetægtsfængslet.

SLAGELSE: 44-årig anholdt for vold mod ekskæresten
Politiet fik mandag klokken 16.20 en anmeldelse om, at en 45-årig kvinde var blevet overfaldet af sin ekskæreste – en 44-årig mand fra Slagelse – i sit hus uden for Slagelse. Det var tilsyneladende et skænderi om en telefon, der udviklede sig, og kvinden blev både skubbet og fik flere slag i ansigtet, inden hun kunne køre fra stedet og tilkalde hjælp. Politiet fandt lidt senere frem til den 44-årige, der forsøgte at skjule sig i et levende hegn. Han blev anholdt klokken 18.12 og sigtet for vold og taget med til politistationen i Slagelse, og det overvejes i øjeblikket, om han skal fremstilles i grundlovsforhør.

KORSØR: Taget med fingrene i golfbilerne
To 15-årige drenge var på afveje natten til lørdag, da de begik indbrud i en lagerhal på Lerbakken i Korsør. Hallen tilhører Korsør Golfklub, og der bliver blandt andet opbevaret golfbiler i hallen. En medarbejder i golfklubben opdagede indbruddet, mens det var i fuld gang, og politiet blev tilkaldt. De to gerningsmænd blev fanget på stedet, så de blev anholdt og sigtet for indbruddet.

KORSØR: Uheld på Storebæltsbroen
Natten til søndag klokken 0.06 kom en 20-årig mand fra Greve kørende i bil ad Storebæltsbroen i østgående retning, da han ukendte årsager ramte en 27-årig kvindelig bilist fra Helsinge. Den 20-åriges bil rullede ved sammenstødet rundt, så den 20-årige og en passager i bilen blev fastklemt. De blev efterfølgende kørt til sygehuset for behandling af deres skader. Den 27-åriges bil fik betydelige skader, og den 27-årige og to passagerer i bilen blev alle kørt med ambulance til sygehuset. Broen var på grund af uheldet lukket i ca. to timer i østgående retning.

KORSØR: Ægtepar kørt i havnen i Korsør
Politiet fik søndag klokken 8.31 en anmeldelse om, at en bil med to personer var kørt i havnen i Korsør. Redningsberedskabet fik reddet de to personer op – der var tale om en et ægtepar på henholdsvis 65 og 71 år fra lokalområdet. De blev overført til henholdsvis rigshospitalet og til sygehuset i Slagelse til behandling. Omstændighederne ved ulykken er imidlertid ikke klarlagt, og politiet hører derfor gerne fra evt. vidner, der har oplysninger til sagen.

SLAGELSE: Politiet måtte bruge peberspray mod slagsbror
En 24-årig mand fra Jyderup havde natten til lørdag klokken 4.45 tilsyneladende set sig gal på et par dørmænd til en beværtning på Fisketorvet i Slagelse, for han ville hele tiden slås. Dørmændene valgte til sidst at tilbageholde ham ind til politiet kom. Han var imidlertid så voldsom, at betjentene blev nødt til at bruge peberspray mod ham. Det hjalp, og betjentene kunne så anholde ham og tage ham med til detentionen i Næstved, hvor han blev lukket ud næste formiddag med en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

SLAGELSE: 50-årig fik bilen beslaglagt
Søndag klokken 7.08 standsede politiet en 50-årig mand fra Toreby på Sdr. Ringgade i Slagelse. Den 50-årige havde ikke noget kørekort og blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. Han var flere gange tidligere sigtet for at have kørt uden kørekort, og derfor blev hans bil beslaglagt på stedet.

 

Indbrud

By Vej Type Tidsrum Udbytte
Slagelse Agersøvej Lejlighed Tirsdag klokken 8-17 Ikke gjort op hvad der er stjålet
Slagelse Margrethevej Hus Fredag d. 28/10 klokken 14.00 – fredag d. 4/11 klokken 17.20 Rolex dameur samt guld- og sølvsmykker
Slagelse Stendyssevej Hus Torsdag klokken 12.00 – lørdag klokken 14.00 To computere, en iPad, smykker, cigaretter, spiritus, et Nikon kamera og et Canon kamera.
Slagelse Benediktevej Hus Mandag klokken 15.00 – torsdag klokken 18.55 Endnu ikke opgjort
Slagelse Kuhlausvej Hus tirsdag klokken 17.30 – onsdag klokken 21.40 Iphone 5s, bærbar pc og smykker
Slagelse Sjællandsvej Hus Onsdag klokken 23.15 Endnu ikke op gjort

 

 

Færdselskontroller

By Vej Tidspunkt Kommentar
Slagelse Fredag klokken 19.00 – 20.00 Målrettet narko- og spirituskontrol: 8 køretøjer blev standset og kontrolleret – ingen sager
Korsør Motalavej Klokken 9.09-10 40 biler kontrolleret – en blev sigtet for at køre på en uindregistreret knallert uden forsikring
Slagelse Jacob Dampes Vej Klokken 13.10-14.20 37 biler standset og kontrolleret: Tre blev sigtet for forskellige færdselslovsovertrædelser

 

 

Hastighedskontrol

By Vej Tid Type Kontrol-
lerede
Fart-
bilister
Tilladt Hurtigste Klip
Slagelse Vestmotorvejen Fredag klokken 14.44 – 19.52 ATK 8207 610 110 km/t 164 km/t 13 klip
Korsør Storebæltsbroerne Klokken 07.35 – 14.25 ATK 4.342 814 110 km/t 168 km/t 33 klip og 2 betingede frakendelser
Slagelse Vestmotorvejen Klokken 11.39 – 16.42 ATK 9.231 165 130 km/t 176 km/t Ukendt antal klip og 8 betingede frakendelser
Sprogø, Korsør Storebæltsbroen Klokken 14.42-19.42 ATK 5429 330 110 km/t 151 km/t 7 klip
Slagelse Rosenkildevej Klokken 7.15-9 ATK 218 0 50 km/t