Her kan du se de uddrag af den seneste politirapport, der omhandler Slagelse Kommune i tidsrummet 23-30. november, 2016.
Bemærk det er de hændelser, politiet har valgt at inkludere i deres rapport.
Har du kendskab til forbrydelser, som ikke har politiets opmærksomhed, er du velkommen til at kontakte vores redaktion på mail: redaktion@dit-slagelse.dk
Torsdag klokken 8 blev politiet tilkaldt til en Shell-tank i Sorø, hvor personalet tilbageholdt en “kunde”. Det var en 46-årig spansk mand, der for femte gang havde tanket benzin, men uden at betale for den. Han – og den bil, han kørte i – var blevet genkendt af personalet, og da han undlod at betale for benzinen for femte gang, blev han tilbageholdt. Den 46-årige havde fyldt sin bil den 18., 19. , 21. og 22. november, men denne gang klappede fælden, og da politiet ankom, blev han anholdt og sigtet for tyverierne. Den 46-årige blev taget med til afhøring på politistationen i Slagelse, hvor han blev løsladt igen klokken 14.15.
Politiet blev mandag klokken 11.18 kaldt til Rema1000 på Tårnborgvej i Korsør, hvor personalet tilbageholdt to udenlandske kvinder. Medarbejderne i forretningen havde genkendt de to kvinder fra et par tilfælde af lomme- og tasketyverier, der var sket i de seneste dage, og nu var en 66-årig kvinde blevet bestjålet. Betjentene anholdt de to kvinder, der er fra Bulgarien og henholdsvis 24 og 50 år, og de blev sigtet for tyveri. Politiets efterforskning peger i retning af, at de to kvinder kan være gerningsmænd til nogle andre tilsvarende tyverier, der er sket i lokale supermarkeder. De fremstilles begge to i grundlovsforhør onsdag.
SLAGELSE: Startede brand for at tale med ekskæreste
En 42-årig mand fra Helsinge-egnen forsøgte det meste af onsdagen at komme i kontakt med sin 35-årige ekskæreste, som bor på Holbækvej i Slagelse. Manden har forbud mod at opholde sig på stedet, da han generer beboerne med trusler og skaber uro. Da han i løbet af dagen endnu engang blev afvist, endte det med, at han satte ild til bygningen og sendte sms’er til ekskæresten om, at de kunne tale sammen, når ilden var slukket. Politiet modtog anmeldelse om branden klokken 22.31, og kort efter havde brandvæsenet kontrol over branden. Klokken 23.14 anholdt politiet så den 42-årige mand, der gik på en gade tæt på Holbækvej. Han indrømmede at have sat ild på bygningen, og han blev derfor sigtet for brandstiftelse.
By | Vej | Type | Tidsrum | Udbytte |
---|---|---|---|---|
Slagelse | Bjærupvej, Bjærup | Hus | Tirsdag klokken 16.55-17.15 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Møllevej | Hus | Tirsdag klokken 9.04-9.15 | Parfume og en flaske whisky |
Korsør | Tårnborgvej | Hus | Søndag klokken 04.10 | Endnu ikke gjort op hvad der er stjålet |
Skælskør | Hesselhaven | Hus | Fredag klokken 12.00 – Søndag klokken 19.30 | Diverse smykker samt kontanter |
Slagelse | Holbækvej | Landejendom | Mandag klokken 17.10 – 20.10 | Diverse smykker |
Dalmose | Atkærvænget | Lejlighed | Lørdag klokken 12.00 – 17.30 | Et Canon spejlreflekskamera |
Korsør | Tårnborgvej | Hus | Søndag klokk en 01.17 |
Et pas. Ellers ikke gjort op hvad der er stjålet |
Skælskør | Hesselhaven | Hus | Lørdag klokken 17.40 – søndag klokken 00.10 | Umiddelbart ikke stjålet noget |
Skælskør | Hesselhaven | Hus | Lørdag klokken 14.30 – 22.10 | Diverse smykker |
Slagelse | Solbærvej | Hus | Søndag klokken 13.15 – 17.00 | Diverse smykker |
Slagelse | Herrestrupvej, Nordrup | Landejendom | Tirsdag klokken 14 – torsdag klokken 18 | Ikke umiddelbart stjålet noget |
Slagelse | Herrestrupvej, Skaftelev | Landejendom | Onsdag midnat – torsdag klokken 9.15 | Kontanter |
Korsør | Quistgaardsvej | Hus | Torsdag d. 17/11 klokken 16.00 – onsdag klokken 10.00 | En kaffemaskine samt håndsæbe. Derudover endnu ikke gjort op, hvad der er stjålet |
Korsør | Musholmvej | Hus | Torsdag klokken 00.51 | Diverse kontanter |
Slagelse | Æblegården | Hus | Tirsdag klokken 08.00 -onsdag klokken 10.49 | Diverse smykker samt kontanter |
Slagelse | Herluf Trollesvej | Hus | Torsdag d. 17/11 klokken 10.00 – onsdag klokken 12.00 | Diverse smykker |
Slagelse | Mistebjergvej | Hus | Onsdag klokken 11.30 – 19.30 | Endnu ikke gjort op hvad der er stjålet |
Slagelse | Mølletorvet | Hus | Onsdag klokken 11.00 – 12.00 | Diverse smykker samt kontanter |
Slagelse | Blindekildevej | Hus | Tirsdag klokken 15.30 – 18.30 | Umiddelbart ikke stjålet noget |
By | Vej | Tidspunkt | Kommentar |
---|---|---|---|
Slagelse | – | Klokken 09.00 – 12.00 | 10 køretøjer standset og kontrolleret – 7 sigtet for at tale i håndholdt mobiltelefon under kørsel, 2 sigtet for kørsel uden sikkerhedssele mens en blev sigtet for fejl og mangler |
By | Vej | Tid | Type | Kontrol- lerede |
Fart- bilister |
Tilladt | Hurtigste | Klip |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dalmose | Hovedgaden | Klokken 15.10-16.47 | ATK – bestilt færdselskontrol | 235 | 0 | – | – | – |
Skælskør | Næstved Landevej, Bøgelunde | Klokken 12.56-14.23 | ATK – bestilt færdselskontrol | 110 | 15 | 50 km/t | 81 km/t | Fem klip |
Skælskør | Sorøvej | Klokken 11.13-12.13 | ATK – bestilt færdselskontrol | 96 | 2 | 50 km/t | – | – |
Korsør | Storebæltsbroen | Klokken 14.27 – 19.47 | ATK | 4408 | 619 | 110 km/t | 186 km/t | 13 klip |
Korsør | Vestmotorvejen ved Storebælt | Klokken 13.20-20.10 | ATK | 6980 | 899 | 110 km/t | 186 km/t | 21 klip og tre betingede frakendelser |