Folkebevægelsen mod EU har arrangeret en paneldebat om retsundtagelsen i EU-regi, hvor Rina Ronja Kari (MEP) vil debattere med SF’s Meta Fuglsang og Venstres Morten Dahlin.
Som allerede skrevet kommer debatten til at være centreret om konsekvensen af den snarlige afskaffelse af retsforbeholdet, såfremt det bliver således – og om der kunne være et alternativ. Regeringspartierne har samlet et flertal bag sig for afskaffelsen af retsforbeholdet, der bl.a. vil betyde, at Danmark fremover kan tage del i det europæiske politisamarbejde, Europol.
Hos Folkebevægelsen mod EU er man bekymret for en såkaldt tilvalgs-ordning hos EU, hvilket Rina Ronja Kari understregede i en kronik i Politiken d. 31/3-2015.
Paneldebatten afholdes tirsdag d. 12. maj kl. 19.30 på Slagelse Bibliotek.