Der står mange børn på venteliste til at få en voksen ven.
Den 8. maj afholdes kursus for nye voksenvenner – hvis du har lyst til at gøre en forskel for et barn og få en varigt venskab, så er du meget velkommen til at kontakte Børns Voksenvenner.
Man er særligt meget i bekneb for mænd, der vil tage sig af en dreng. Det kan bare handle om at løbe på rulleskøjter sammen, at cykle en tur, gå på biblioteket eller lege sammen. Vigtigst er den regelmæssige kontakt med voksne.
Man kan også bruge foreningen ved at melde sit barn til, så prøver foreningen at finde en frivillig voksenven.
Senest i april har Slagelse- Antvorskov Rotary Klub givet et tilskud til at støtte foreningens arbejde.
Du kan finde foreningen på Facebook.
Der er også information på foreningens hjemmeside: www.voksenven.dk/slagelse