Alle cirka 350 medarbejdere på Autisme Center Vestsjælland skal over det kommende halvandet år efteruddannes og have et fælles fagligt løft. Uddannelsen er tilrettelagt i samarbejde med UCSJ, og målet er at sørge for, at medarbejderne har den nyeste faglige viden, der både matcher vores politiske visioner og en ny tilgang til autismediagnosen.
– Der er rigtig meget ny forskning i autisme, og vi skal sørge for at vores borgere får gavn af nye resultater. Forløbet vil hjælpe vores medarbejdere til at skærpe kompetencerne i både vores praksis og i vores pædagogiske faglighed, siger Trine Stokholm og Martin Visby der er hhv. virksomhedsleder og projektleder på uddannelsen ved Autisme Center Vestsjælland.
Uddannelsen varer seks uger, hvor autismeforståelsen og viden på området vil blive gennemgået de første dage. De resterende dage vil komme med nogle ugers mellemrum og vil omhandle emner som sanser & følelser, kommunikation, pædagogiske metoder, trivsel, læring & udvikling samt servicelov & magtanvendelser. Mellem uddannelsesdagene får kursisterne opgaver, hvor de skal bruge deres nye viden i praksis.
Jobcenteret er involveret i forhold til at stille jobrotationsvikarer til rådighed, så ledige kan få arbejdserfaring som vikarer for en stor del af det faste per-sonale, mens de er på uddannelse.
– Vi har heldigvis fået øget opmærksomhed på at personer med autisme har virkelig meget at byde på, hvis vi andre giver dem lidt plads. Medarbejder-ne i Autisme Center Vestsjælland hjælper dem med at udnytte deres potentiale, og får de ajourført deres viden, til gavn for borgerne, siger Anders Koefoed (V), udvalgsformand for Handicap- og Psykiatri.